Hvor har jeg dog været naiv

For mange år siden besøgte jeg Holmegaard Glasværk og så, hvordan de lavede pilleglas og andet brunt glas af genbrugsglas i deres industriafdeling. Det var spændende at se, og lige i tråd med mine ideer om at passe på tingene og bruge dem igen.

Da vi for nogle år siden begyndte at sortere affald i Skanderborg kommune, var jeg entusiastisk. Lige siden har jeg sorteret omhyggeligt, så alt genanvendeligt plast er røget i den rigtige container. Endda lågene fra mælkekartoner og andet bittesmåt er røget i den rigtige bøtte.

Flasker og glas er kommet i deres beholder, og alt komposterbart er endt i vores komposttønde via min lille køkkenkompostspand.

Så vidt, så godt.

Her i september har jeg så læst, at plastaffald ikke bare bliver genanvendt, som jeg troede. Nej. Det bliver eksporteret. Først til Tyskland og derfra åbenbart videre til fjerne lande som Malaysia, hvor de ender i store ‘landfills’, hvor fattige mennesker roder bunkerne igennem og tager det, de kan bruge – til at brænde.

Jeg så billederne, og jeg så dem stå med chipsposer og den slags. Blød plast og tynde poser sorterer vi ikke fra i vores kommune, men hård plast gør vi. Så tænkte jeg, at det nok er ok hos os. Der er jo styr på det her i landet, ikke?

Da dukkede det her læserbrev op i en af vores lokalaviser. En lokalpolitiker spørger, hvor plastaffaldet i vores kommune egentlig bliver af. Og det viser sig, at ingen ved det.

Klar besked?

Jeg har engang arbejdet for et energiselskab. Det energiselskab, der dengang ejede og drev kraftvarmeværkerne i København og på Sjælland. Der lærte jeg meget om, hvordan de meget høje temperaturer i kraftvarmeværkerne sikrer ren forbrænding, og om hvordan røgen renses, så det, der kommer ud af skorstenen, er ren damp.

Så skal plasticlågene fra mine mælkekartoner stadig i genbrugsbøtten? Skal de brændes af i et flakkende bål i en affaldstønde i et smogfyldt, fjernt land? Eller skal de ligge og flagre i vinden på en kæmpe losseplads? Nej. Jeg tror faktisk, de skal brændes forsvarligt af på et kraftvarmeværk.

For vi kan jo nu regne ud, at alle de kampagner for miljøvenlig affaldssortering kun er et skalkeskjul for, at affaldsselskabet tjener penge på at eksportere vores affald.

De er tydeligt fløjtende ligeglad med alt andet end deres egen bundlinje, så de kan tage deres moraliseren og alle deres dyre reklamekampagner om ‘bæredygtig’ affaldssortering og anbringe dem lige der, hvor solen aldrig skinner.

Men hvor har jeg dog været naiv… og så i min alder…

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

9 kommentarer til “Hvor har jeg dog været naiv”

  1. Nej, man skal ikke tro på alt, hvad man hører! Det er i øvrigt et meget gammelt problem. Da jeg sidst i 80’erne boede i det, der dengang hed Karlebo Kommune, sorterede vi omhyggeligt affaldet for nogle år senere at høre, at, når det var afhentet, blev det alt sammen hældt i den samme bunke og kørt til den samme forbrænding. Akke-ja …

    Like

  2. Jeg har læst, at ca 20 % af det sorterede plast kan genanvendes. De sorte plastemballagebakker -til tomater og slagterivarer -kan ikke håndteres i sorteringsmaskinerne. Jeg undrer mig så over, at man ikke laver nogle, der KAN. Problemet synes at være, at det granulat, der skulle komme ud af processen til genbrug kun kan laves af en lille del af den sorterede plast. Resten forbrændes. Så må vi indforskrive mere olie til nye plastvarer. Skruen uden ende

    Like

  3. Nej nej nej det passer bare ikke.
    Jeg har gjort præcis som dig.
    Lært børnene at gøre det samme og kan blive helt hysterisk hvis der ikke sorteres rigtigt!
    Føj siger jeg bare!!!!!

    Godt weekend til trods
    Charlotte

    Liked by 1 person

  4. Sidder med nøjagtig samme oplevelse her – og er så gal i skralden!!!! Godt du kommer ud med det – for der er alt for mange, der ikke stiller sig kritisk mod affaldssystemet i Danmark.

    Der er plads til forbedringer… og gerne i lyntempo.

    God weekend!

    Like

    1. Der er i den grad plads til forbedringer, og modsætningen mellem deres hellige kampagner og virkeligheden er hårrejsende. Og den slags er der meget af. Min yndlingsaversion, Coop, prædiker ‘øko-bæredygtighed’, og de har endda fået møvet sig ind på skolerne med deres kampagner. Imens sælger de oksekød fra Tanzania i butikkerne. Grrrrrrrr!!!!!

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.