Det er flere år siden, jeg begyndte at bruge Pinterest. I starten lidt med ‘hvad skal jeg egentlig med det’ tanker, men efterhånden med stigende begejstring. Jeg bliver mere og mere glad for de digitale opslagstavler.
På opslagstavlerne kan man gemme billeder af alt det, man gerne vil huske, prøve eller bare gemme til hvis – uden at det fylder i skuffer, mapper og skabe.
Jeg gemmer billeder af ting, jeg gerne vil lave på et tidspunkt. Det er tit noget med minihaver til feer – akkuratessen og de små universer, man finder ind i. Dem er jeg helt pjattet med, og jeg drømmer om ‘engang’. Engang når jeg får tid. Sådan er der så meget, man gerne vil, men som får lavere prioritet i virkeligheden. Men man kan da drømme lidt på Pinterest.
Flere og flere begynder at følge mine opslagstavler, gemme mine pins – og finde ind til opskrifter, have og billeder ad den vej. Så begynder det at blive sjovt. Når man deler. Ideen med opslagstavler er faktisk lidt genial, og det er sjovt at dele billeder og ideer.
Til gengæld kan jeg se, at der efterhånden burde oprettes undergrupper under de enkelte opslagstavler. Jeg skulle have tænkt mig bedre om, da jeg startede, for nogle af grupperne er lidt hulter til bulter. Mad for eksempel. Den burde nok have været i kategorier. Nu kan man være på jagt efter en middagsret og ende med at bage en kage.
Men pyt – engang når jeg får tid, ikke? Lidt charmerende er farvevældet vel også – og følelsen af en vrimmel af ideer. Det er nok det, jeg er allermest glad for på Pinterest. Den store vrimmel af ideer.
Man behøver ikke være oprettet på Pinterest for at se billederne eller for at gå fra billederne til de artikler, indlæg og historier, som billederne stammer fra. Man skal bare trykke. Jeg er fan.
God torsdag .
Jeg er også fan af Pinterest. Bruger det især til opskrifter og fordelen er jeg har altid opskrifterne med mig. Der er desuden helt uhyggeligt mange ideer til både det ene og andet.
En rigtig tidsrøver hvis ikke man passer på 😉
LikeLike
Ja, man kan fortabe sig i ideer og billeder, og så er den aften gået… det skal man virkelig passe på med 😀
LikeLike
Hmmmm…. jeg skal måske give det en chance. Jeg synes bare ikke rigtig, jeg har tid til al den digitale deling.
Jeg har tit prøvet at klikke på noget pinterest. Det virker ikke for mig, da jeg får at vide, at jeg skal tilmelde mig for at fortsætte.
Kh Lisbeth
LikeLike
Pinterest er nem at vedligeholde – man skal ikke finde på hashtags, og billederne linker automatisk, når man tilføjer dem. Du skal bare installere den lille ‘gem på pinterest’-knap.
Kh, Karen
LikeLike
Jeg bruger det rigtig meget til madopskrifter , brød og kager samt ideer til håndarbejde.
En fantastisk opslagsbog. Og ja, jeg kunne også godt bruge en skarpere opdeling af “kagegruppen”, det bliver engang når der er 2 torsdage på en uge. God dag
LikeLike
Helt personligt vil jeg foretrække to lørdage på en uge – så nåede jeg nok mere 🙂
LikeLike
Ny verden for mig – ser spændende ud!
LikeLike
Det er det faktisk også – men man skal passe på ikke at fortabe sig i ‘ting, man gerne vil lave’, så man ikke får lavet noget 🙂
LikeLike
Hm … Jeg – eller Mit landliv – er faktisk også på Pinterest, men jeg havde nær glemt det, for jeg er der aldrig. Det er sådan en ting, jeg har forsøgt at blive glad for, men det er ikke lykkedes endnu. Du inspirerer mig til at kikke ind på Pinterest igen og se, om jeg måske alligevel kan lære at holde af det 🙂
LikeLike
Jeg kan godt lide Pinterest, fordi det er et sted at gemme muligheder. Ikke at vise det perfekte frem, men gemme ideer, sjove eller gode citater, og en masse andet. Det er afslappet – og så har man ikke kasser med udklip fra blade og aviser, som jeg havde engang…
Kh, Karen
LikeLike