Sene blomster

Ud over de trofaste georginer,

er der faktisk stadig blomster, der springer ud i haven. Især i skovhaven, hvor alting kommer sent. En af dem er tudseliljen, hvis eksotiske ydre slet ikke svarer til dens hårdføre natur.

Blomsterne er ikke så store, men der er mange af dem, og de står derude og springer ud, mens bladene fra træerne daler ned på græsplænen. En lille modig fyr.

En anden sentblomstrende er den smukke, røde fuchsia.

Den fryser tilbage hvert år, men skyder trofast fra bunden – og den bliver større og større hvert år. Langsomt, men sikkert. Det første år var jeg sikker på, den var død, og den var lige ved at blive hevet op. Men så viste den tegn på liv – heldigvis for det. Tålmodighed (eller glemsomhed…) kan være en dyd.

Også den lave sankthansurt blomstrer fint endnu – og så er der alle frøstandene og den lave, hvide asters fra Staudeblomsten. Dens knopper er kun lige begyndt at vise lidt hvidt. Haven er bestemt ikke blevet grim af efterår. Anderledes ja, men ikke spor grim.

I weekenden begynder forberedelserne til næste års have. Oprydning, kantning, løglægning… og de første trillebøre blade, der skal køres ud på marken. Der er altid noget at tage sig til derude – heldigvis. Man skulle jo nødig forfalde til lediggang…

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Sene blomster”

Der er lukket for kommentarer.