Efter weekendens sol og klare lys
er det lidt af en nedtur at vende tilbage til det grå. For sikke da en forskel.
Og alligevel er det nok ikke så slemt endda.
Derude er luften blød, og duften fra de næsten afblomstrede floks hænger over haven. De røde blade på kornelbusken lyser,
og den store staudekongelys, som altid blomstrer så sent, at jeg aldrig når at få taget frø, før frost eller vand har ødelagt dem, står i al sin pragt.
Køerne gumler i deres græs nede i engen.
Og selvom alt er kønnere i solskin,
er det sådan her det er, og det skal ikke få lov at ødelægge glæden ved haven eller den dejlige natur, der omgiver os. Efterårsjævndøgnet har været her, og fra nu af bliver natten længere end dagen. Så man må bare skynde sig, hvis man skal nå at nyde det derude i dagslys. Gummistøvlerne er jo heldigvis opfundet – og det grå vejr er godt for de nyplantede stauder fra weekendens staudesalg hos Staudeblomsten.
God tirsdag.
Ja, det er noget af et skift der er sket, nu føles det som rigtig efterår. Det ser ud til at I har mildere vejr end her:-)
LikeLike
Det er mildt, men gråt og fugtigt, selvom det ikke regner. Rigtig godt vejr for de nyplantede stauder 🙂
LikeLike
Ja, sikke en forskel.
De grå toner er nu ret smukke og passer godt til stemningen af afblomstring og forfald, der så småt er i gang. Om vi vil det eller ej.
Kh Lisbeth
LikeLiked by 1 person
Alt er bare smukkere i solskin, men der er en særlig stemning over en støvregnende dag, hvor bladene skifter farve og drysser på græsset… Vi kan ikke gøre noget ved det, så vi er bare nødt til at se det gode i også den mørke tid 🙂
Kh, Karen
LikeLiked by 1 person