Måltidskasser – en dyr ‘fornøjelse’

Vi havde længe snakket om, at det var for sjældent, vi fik fisk. Langt fra to gange om ugen, medmindre man regnede makrelmadder med. Vi kan begge to faktisk rigtig godt lide fisk.

Vi valgte derfor at tegne et ‘fiskeabonnement’, så vi hver anden fredag fik sendt en kasse med fisk til to gange aftensmad. Det vil sige – den første gang havde jeg klikket forkert. Vi endte med….. en måltidskasse. Og medmindre du er helt grøn i et køkken, eller du ikke orker at planlægge indkøb og i øvrigt har penge nok, er måltidskasser en elendig ide.

En kasse med råvarer til to måltider – alle råvarer.  Jeg stod og pakkede småbitte pakker ud – blandt andet en med 4 gram krydderier (hvornår har 4 gram været nok til noget som helst??), 350 gram kartofler, fem gram purløg (!), et spidskål og et lillebitte glas kapers – og 25 gram vakuumpakket parmesan. Det var da nok de dyreste småpakker, jeg nogensinde har set…

Jeg fik hurtigt ændret abonnementet til, at der kun skulle være fisk i kassen fremover. Vi har altid et basislager af grønt, krydderier, relish, chutney og så videre, der kan sætte fut i en fisk, og jeg kan godt lide selv at finde på, bruge rester og lave nye kombinationer.

Så nu er der kun fisk i kassen. Fisken bliver altid leveret med opskrifter, og dem kan man jo bruge eller lade være. For måske er det noget helt andet end den opskrift, man har lyst til? For eksempel er der masser af gode fiskeopskrifter på nettet, blandt andet hos Skagenfood og Royal Greenland.

Der fandt jeg den her opskrift på stegt fisk med wienerschnitzel tilbehør. Det var faktisk en rigtig god ide, selvom det vel næppe er en opskrift i sig selv – mere en ide til anderledes tilbehør.

Sådan en måltidskasse vil jeg aldrig have inden for døren igen. Jeg følte mig til grin i en hel uge… og endda for mine egne penge.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

7 kommentarer til “Måltidskasser – en dyr ‘fornøjelse’”

  1. Hej Karen 🙂 Ja, det er nok et spørgsmål om temperamant mht. måltidskasser – og hvor meget erfaring man har i et køkken. Jeg kan sagtens følge dine argumenter, og er da også selv endt med masser af små poser af eksotiske krydderier 🙂 Men jeg synes stadig, det er spændende at se, hvilke grøntsager og opskrifter der følger med, når jeg en gang hver 3. eller 4. uge får en måltidskasse ind af døren. Opskrifterne er også i mit køkken mest til inspiration 🙂 God fornøjelse med fiskekassen – det er da en super ordning.
    kh Jette

    Like

  2. Det var da en erfaring du kunne bruge til noget;-)
    Vi har nogle gange fået måltidskasser fra årstiderne, som en fødselsdagsgave, et ønske. De gange vi/jeg har fået det i gave, har det virkelig været en helt ny oplevelse, og vi har prøvet krydderier og grønt af, vi ellers ikke ville have afprøvet. Jeg har følt/oplevet det som ren forkælelse, som at være ude at spise-om end opskrifterne krævede lidt ekstra tid, og opvask;)

    Like

      1. Elsker også at lege, og smage mig visuelt frem, forsøger, ofte, især når vi skal have gæster,(for da kan Kim lide det meste;). Her får vi måltidskasser(i gave), tager ud at spise på specielle steder, kigger andres opskrifter(også dine), og på ferier for at få inspiration. Rå elsker mad og nye smage!
        Knus og go aften fra Anette som skal have smashed kartofler og stegt flæsk på grill, tilbehør: hjemmelavet rucolapesto med friske krydderurter. Er en klovn til at få skrevet ting ned, for der er også lidt andre ting i kartoflerne:-P

        Liked by 1 person

  3. Jeg har ellers hørt godt om de der kasser, men sådan nogle små pakker med krydderier er da helt totalt latterligt til grin… Jamen altså, hvordan finder man på det?
    Jeg laver madplan for en uge eller mere af gangen. Det er så let med indkøb på den måde. Vi får uden undtagelse fisk 2-3 gange om ugen, men det fungerer kun, fordi jeg har den der plan, der udtænkes på baggrund af en masse opskrifter, der er sorteret på den gode (praktiske) måde.
    Wienerfisken ser godt ud 🙂
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Jeg laver sjældent madplaner mere end et par dage frem. For så indgår rester fra dagen før i en ny ret næste dag, og det giver andre rester, der kan bruges i og så videre.
      Så ingen måltidskasser til mig 🙂 Men forretten med figner er fænomenalt god. Den skriver jeg en dansk opskrift på en af dagene.
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.