Besøg hos Aase Hviid Design

At besøge Aase Hviids have er en fest for øjnene. Derfor er dagens indlæg også mest billeder, så du kan være med til at nyde synet.

Fra den gamle haves hyggelige krinkelkroge,

der gemmer på dekorationer af den allerfineste slags,

til den nye haves rummelighed og udsigter.

Den gamle have er hyggelig og tæt med blomster, vand, træer og buske.

I den nye have er der plads til de store armbevægelser – og tre meter høje rosentræer.

Aase er nok den mest talentfulde blomsterbinder, jeg kender – og kender til. Dekorationerne i haven viser det tydeligt – hvis du har en pose spirende kartofler i køleskabet, er der her en ide til, hvad du kan bruge dem til…

Aase lavede også min søde og smukke nieces brudebuket til brylluppet i lørdags.

Om noget er det alsidigheden, der råder hos Aase Hviid – ingen udfordringer er for store, ser det ud til. Fra de store og kendte rosenudstillinger til de indviklede og yndige kranse.

Der var åben have i går, og husbonden og jeg tog afsted sammen med min bror og svigerinde, der har kendt Aase og hendes mand Ole i mange år. Det var et hyggeligt og inspirerende besøg, og jeg er sikker på, at vi igen vil tage ud forbi den lille by, Gerning, og dreje ned ad den lange grusvej for at besøge Aase og Ole og få inspiration og ideer – og rigtig hyggeligt selskab.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Besøg hos Aase Hviid Design”

  1. Jeg har været der til rosen udstilling det var helt vildt så flot og stort det var. Hun er mega dygtig.

    Like

Der er lukket for kommentarer.