En gryde med husløg

En kold lørdag en gang i vinter smuttede jeg forbi Kirkens Korshær i Galten – den bedste, lokale genbrugsforretning – bare for at kigge lidt. Det kunne jo være, der var et kup at gøre? Det ved man aldrig, og det er det sjove ved genbrugsbutikker.

Denne gang var jeg heldig og fandt en stor og tung gammel gryde fyldt med husløg. Husløgene så lidt miserable ud efter at have stået i genbrugsbutikkens skur, men – der er intet, der restituerer sig selv så godt som gammeldags husløg, og jeg købte gryden med indhold til en billig penge.

Nu har den stået et halvt års tid i haven, og husløgene strutter af sundhed.

De røde spidser på husløgene spejler rusten på gryden, og får gryde og løg til at se ud som en helhed. Jeg bliver glad af at se på den, hver gang jeg går forbi. Det er sådan et solidt indslag på terrassen. Noget holdbart, der ikke kræver beskæring, nippen og puslen. Mere af det ønskes. Noget, der bare er der og er lige pænt uanset hvad.

Moralen er: Gå aldrig forbi genbrugsforretningen, for du ved aldrig, hvad du kan finde – sommerglæde i den mørke vinter for eksempel.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

7 kommentarer til “En gryde med husløg”

  1. Jeg læste et sted at vi er meget til genbrug, og det er da dejligt når man kan finde ting der lige passer ind i ens univers. Og som regle til billige penge. Husløg pynter og holder jo godt.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.