Krydrede pork patties med grov mos og friteret salvie

Pork patties er vel nærmest lidt flade karbonader, som man kan krydre præcis, som man vil. Her er de med et pift fra blandt andet frisk, hakket salvie og timian, lidt chili og et drys hvidløg. Nemt og godt.

Man skal bruge:
500 g hakket gris
1 spsk finthakket salvieblade
1 spsk timianblade
1/2 tsk chiliflager
1/2 tsk hvidløgspulver
1 tsk brunt rørsukker
1 tsk salt
Groftkværnet peber

Bland kødet med alle de øvrige ingredienser og lad det trække en halv times tid. Form fem flade patties og steg dem i smør for god varme – cirka 3 minutter på hver side.

De er gode sammen med grov kartoffelmos med citron og parmesan.

Den grove mos er der opskrift på lige her, og der beskrives fremgangsmåden til de friterede selleriblade også.

Lav også gerne en grøn salat til – det nåede jeg ikke i går, men det ville have været rigtig godt.

Vi har masser og atter masser af salvie i år.

Salvien har ikke har taget skade af tørken. Højbedet med salvie og rosmarin er fyldt 2/3 op med stabilgrus med et 10 cm lag muld over. Det er jord, som den slags middelhavsplanter kan lide. Bladene er kæmpestore,

og det er bare med at bruge løs af dem. Bladene kan også fryses. Jeg plejer altid at have dem i fryseren til vinteren, for selvom man kan plukke salvie det meste af året, er det nemmere at finde bladene i fryseren, når aftenerne igen bliver mørke.

Det er der heldigvis stadig lang tid til.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.