Stemmekvæg?

Det er sådan et grimt ord: stemmekvæg. Det er så højnumset at bruge, at jeg næsten ikke rummer det. Ordet dækker over personer, der kan lokkes til at stemme uden at tænke. Altså – nogen, der mener noget andet og stemmer på nogle andre end en selv, kort og godt.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg beundrede de fine, hvide Charolais kvier, der er flyttet ind på marken hos os. De er bestemt ikke stemmekvæg, der kan lokkes til hvad som helst. De ved godt, hvad de vil. De vil have græs, vil de. 

Der er også masser af græs til dem. Det har vokset sig højt. Så højt, at man næsten kan blive væk i det. Ligesom man kan i junglen af løfter, planer og ‘ultimative krav’ til en ny regering.

Nu har vi stemt, og resten af grundlovsdagen ligger foran os. Ikke en dag, hvor vi skal følge valget skridt for skridt – det må være nok at høre resultatet. Nej, dagen skal blandt andet bruges på at beundre køerne, hygge med hundene, og forundret konstatere, at hylden er ved at springe ud – er det allerede den tid igen?  Ja. Det er blevet sommer.

I eftermiddag vil vi tage en tur til Wedelslund og se på gamle biler og flyvemaskiner. Der skulle komme nogle fra krigens tid, der larmende vil flyve over os og minde os om, hvor dejligt vi egentlig har det uden krigsflyvere i luften og nazister ved magten.

I morgen er det 75 års dagen for D-dag – invasionen i Normandiet, der betød begyndelsen på enden af 2. verdenskrig. Den dag er helt druknet i valgkamp, krævementalitet og overbudspolitik her. Det er synd. For D-dag betød mere for os – også i dag, end det her valg nogensinde kommer til at gøre.

God Grundlovsdag – og god valgdag.