Hvordan gik det med de små stenbedsplanter?

Omkring pavillonen ligger der sten –

‘nødder’ hedder de i den størrelse. Under nødderne er der stampet stabilgrus. Ikke ligefrem et miljø, der opmuntrer til vild frodighed. Og dog.

De små planter, der lever i bjergegne, som vitterligt kan overleve på en sten, de trives.

Jeg købte flere slags stenbedsplanter hos Kirsten, der har den Alpine Have i Herskind. Jeg valgte nok lidt meget med hjertet, for det var ikke alle, der var lige glade for at bo her. Men tre af dem ikke bare overlever. De stortrives.

Det er de to lave floks – en skrap rødlilla en og den lille Miss Daisy. De startede ud som bittesmå, men de breder sig muntert.

Her er Miss Daisy for to år siden. Man må sige, at hun vokser godt.

Det samme gælder den lille krybende pude her.

Minuartia Stellate. Det må betyde ‘bittesmå stjerner’ på latin. Jeg glæder mig til de små stjerneblomster. Her er de i blomst i Den Alpine Have, hvor man ser, hvor stor puden kan blive.

Den ser blød ud, men den er hård at røre ved – sådan sukkulentagtig. Og den vokser langsomt men sikkert hen over stenene. Den er vokset fra 2 til cirka 8-10 cm på de to år, der er gået.

En almindelig stenbedsplante, jeg købte i et supermarked cirka samtidig, vokser, som blev den betalt for det og sår sig muntert mellem trappestenene op til pavillonen.

Det ser lidt lækkert ud, synes jeg. Ligesom de planter, der vokser i enhver sprække ved historiske bygninger. Sådan lidt antikt… Planten får små gule blomster senere på sommeren, og den smider masser af frø. På et tidspunkt skal den sikkert begrænses, men ikke endnu.

Alt i alt kan en stenørken sagtens gå hen og blive frodig på sin helt egen måde. Vi så det i Valnontey i de italienske alper for et par år siden. Der besøgte vi en botanisk have i 1700 meters højde. Frodigt kan der sagtens være, hvis bare planterne passer til forholdene.

Og så kommer diskussionen om, hvorvidt man så skal skabe særlige forhold i haven til planter, der egentlig ikke hører til i vores klima/landskab – de sarte prinsesser for eksempel. Jeg synes nej. Jeg orker ikke det nørderi. Men… godt, at nogen gør det, for så kan man alligevel få planter til alle de forskellige forhold, der allerede er i en have som vores.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “Hvordan gik det med de små stenbedsplanter?”

  1. Sikke de kommer de planter.
    Det er så skønt når de vil sprede sig og gro.
    Ser godt ud.
    Jeg ville elske at bo syd på og have alle de eksotiske planter…….
    Men det går slet ikke her. Her tager jeg dem af med livet. Her er for koldt!

    Klem og dejlig torsdag
    Charlotte

    Like

  2. Det er en fornøjelse, når planter stortrives helt af sig selv, der hvor man har brug for det. Det kræver desværre ofte nogle fejlforsøg, før man finder lige de rigtige, men for mig er det sjovere at bruge tiden på end at holde liv i noget, der er på grænsen. Det er nogle seje planter, du har fundet.
    Lille Miss Daisy er bedårende.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.