En grøn eksplosion

Det har da været en dejlig weekend. Det har været tørt længe, men fredag og lørdag kom der endelig lidt regn. Det var lige det, der skulle til. Time for time folder knopperne sig ud, og de store ahorntræer står nu med lysegrønt løv mod den blå himmel.

Bladloftet er ved at lukke sig over skovhaven.

Det er kun ask og eg, der ikke er sprunget ud. Og vi venter spændt. Hvem kommer først? Springer eg før ask og så videre. Jeg håber ikke, sommeren går i vask som for to år siden. Men jeg håber heller ikke på tørke som sidste år. Faktisk kan jeg ikke huske, om eg eller ask sprang ud først? Hverken sidste eller forrige år…

Der er mælkebøtter i græsmarken, og Rosie spiser dem. Måske hun har været ko i et tidligere liv? Eller måske de bare smager godt?

Da det regnede i lørdags, fik vi gjort rent indenfor (tiltrængt), og i dag har vi været på udflugt – helt til Skæring, hvor vi først besøgte Gartnergården

og bagefter det enorme, nye Plantorama. Selvfølgelig kom der også lidt nye planter med hjem, selvom det enorme udvalg gør det næsten for svært at vælge. Jeg var helt ør i hovedet bagefter.

Og så var det hjem til vasketøjet.

Men ikke et ondt ord om det.

God søndag aften.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.