Når april virkelig strammer sig an

Når april virkelig strammer sig an, kan det være det skønnest tænkelige vejr. Den her weekend har da været overvældende, og vi har nået rigtig meget derude – ligesom de fleste andre, vil jeg gætte på.

Pavillonen er blevet gjort klar til sæsonen og taget i brug. Der var tid til bøger, te og småkager i den sene eftermiddagssol.

Og haven har fået tur.

Der er blevet luget og flyttet omkring på planter. Der er plantet en masse af den lave kulsukker, der skal danne et tæt tæppe under dronningebusken. Lige der kommer der altid mange skvalderkål, og den lave kulsukker skulle kunne gøre noget ved det. Mere om det – og billeder – snart.

Der er blevet sået i bedene – harehalegræs og den mørke gulerodsblomst.

Og der er fjernet en hel trillebør fuld af vorterod. Hvorfor mon jeg mistænker lige netop en svensker for at have været forbi og sprede ukrudt?

Der blev tid til at stoppe og sige åh, ih og nææææhhhh… De første svovlgule anemoner blomstrer.

Forårsfesten er i gang, og jeg skal vist huske at lave mere end én symbolsk strækøvelse for den ømme lænd her i aften for ikke at være nødt til at grynte voldsomt, hver gang jeg retter mig op…

Men gryntene tager jeg gerne med – for den følelse af at være godt have-brugt er slet ikke så tosset.

God søndag aften.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

5 kommentarer til “Når april virkelig strammer sig an”

  1. Og når man så ved, hvilken udsigt, I har fra pavillonen, så bliver det ikke bedre. Vidunderligt sted i klar forårsol, mens ryggen hviler sig lidt 🙂
    Mine svovlgule anemoner kom jeg vist desværre til at grave op sidste sommer, da jeg plantede en ny busk og et nyt træ. Hvis de ikke kommer i år, skal jeg helt bestemt have købt nye, for den farve er ikke til at undvære. Du minder mig om, at jeg skal op og tjekke.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Ja, der er dejligt derude på spidsen. Gad godt sidde der med en bog lige nu.
      Jeg fik de svovlgule fra Rita (Blomstertøsen) sidste år. Der kan du i hvert fald få dem, hvis de skulle være gået til.
      Kh, Karen

      Like

  2. Ja, jeg skal da love for at april har strammet sig an de seneste dage. Vi har både været i haven og på udflugt i sommerlandet 🙂 Der ser skønt ud hos jer!
    Kh Nana

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.