Forårsfornemmelser i det åbne land

Der er en pippen uden lige, når vi går tur ud på græsmarken. Hundreder af fugle har slået sig ned i elletræerne ved bækken. Når man lytter, skiller de enkelte stemmer sig ud. Spætmejsens fløjt, musvitternes pippen, bogfinkens staccato og sangdroslens melankolske kald.

Det er forår. Umiskendeligt forår. På trods af de mørke skyer, på trods af den kolde vind og på trods af de isnende byger. Forår.

Der er grønne spirer i græsmarken. Snart er det visne græs dækket af grønt, og før vi ved af det, er engen køernes igen. Lige nu er den vores.

Herude i det åbne landskab ser man, hvor stor himlen er, og man mærker vinden og de kolde dråber.

Men man hører også fuglene – det absolutte, uigendrivelige bevis for, at det er forår.

Så det er ikke kun Rosie, der holder af markturene.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Forårsfornemmelser i det åbne land”

  1. Vi nyder også det spirende Forår
    Fuglenes kvidren og pippen vækker os mellem kl fire og fem og det nyder vi lige så meget vender os om og sover videre
    God Torsdagsdag til alle i og omkring Skivholme

    Like

  2. Jeg kan helt præcist fornemme, hvordan der er hos jer med langt til væggene og højt til loftet. Og fuglene, som høres så tydeligt, når der ikke er skramlende lastbiler og talende mennesker.
    I bor simpelt hen så dejligt. Og I nyder det heldigvis.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.