Den slags tulipaner ka’ vi li’

Historien om de gule Claus Dalby tulipaner ender vist som en rigtig solstrålehistorie.

For at fortælle hvorfor, skal vi halvandet år tilbage i tiden, hvor løgene blev lagt i det lille, runde højbed ved siden af pavillonen.

Da bedet var nyt i efteråret ’17, plantede jeg par græsser i det og lagde tre poser løg af de kønne, lysegule Claus Dalby tulipaner.

Og så ventede jeg bare på foråret. Men i løbet af vinteren kom der en sulten ræv forbi. En ræv, der som alle andre ræve, jeg har mødt, holdt rigtig meget af tulipanløg.

Der var kun cirka halvdelen af løgene tilbage. De kom i blomst, og de blomstrede smukt. Så kom sommeren 18, og jeg glemte alt om tulipaner i min daglige kamp mod tørken inde i selve haven. Jeg glemte faktisk helt højbedet.

Bedet blev ikke vandet en eneste gang i løbet af sommeren. Tørt var det. Knastørt. Efteråret blev vådt, og vinteren med. Jeg havde ikke fået lagt nye løg i højbedet, og jeg regnede med, at alt nok var dødt – inklusive de to græsser. Men pyt – det måtte der ses på til foråret.

Det var bare ikke dødt. Her i februar dukkede en mængde spirer op. Og i begyndelsen af marts kunne jeg se, at der også var knopper. Mange knopper. Flere end sidste år.

Om det skyldes, at det tørre bed har fungeret ligeså godt som at tage løgene op og tørre dem? Måske. Men det kan man jo heller ikke altid regne med. Som oftest er tulipaner væk, når de er væk.

Nu er de vokset endnu mere.

Og jeg glæder mig til det gule flor inden længe.

Græsserne, jeg plantede i bedet, er heller ikke døde. De spirer nu med nye skud. Ufortjent – men dejligt.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

8 kommentarer til “Den slags tulipaner ka’ vi li’”

  1. De “gammeldags gule og røde” er temmelig sikker Apeldoorn. De findes også i en orange og rød variant, og de er nærmest umulige at slå ihjel. Jeg har også gode erfaringer med liljeblomstrende tulipaner. Både Aladdin, West Point, Pinocchio og Ballerina kommer igen i min have år efter år. De blomstrer længe, og de er meget resistente over for både regn og blæst. Det eneste, jeg har gjort for dem, er at jeg plantede dem for en 12-15 år siden efter en tur til Amsterdam. Derudover har nogle grupper Black Parrot, Queen of Night samt Negrita formået at holde skansen – de er så til gengæld lidt mere sarte, hvis blomstringsperioden byder på rusk og regn.

    Like

    1. Tak for gode navne på holdbare tulipaner. Jeg holder rigtig meget af de gammeldags Apeldoorn. På vores skrænt, midt mellem skvalderkålene, er der et par stykker, der stikker deres glade, røde ansigter frem hvert år. Jeg købte nogle, der angiveligt skulle have været samme slags, men… det var det alligevel ikke. Det var en skuffelse…

      Like

  2. Sjovt jeg viste ikke ræve kunne lide tulipan løg, syntes dem der står i have er så smukke og friske i bladene. Når vi køber dem bliver blade hurtig gule. Yndig forårs farve de har.

    Like

    1. Det var i København, at jeg første gang tog en ræv på fersk gerning lige der, hvor jeg havde plantet en hel masse Blue Diamond. Dem kunne den godt lide!
      Tulipaner i vaser er en livsnødvendighed i januar, men de holder ikke så længe.

      Like

    1. Hvis jeg nu glemmer højbedet igen til sommer, kan det jo være 🙂 Og når vi er væk i det meste af juli bliver det i hvert fald ikke vandet der…
      Det er faktisk kun de gammeldags gule og røde, der holder i evigheder. Dem vil jeg gerne have nogle af. Da jeg købte nogle, var det alligevel ikke de rigtige…
      Kh, Karen

      Like

  3. Sådan en ufortjent glæde skal man ikke kimse ad 🙂 Hvor er det en yndig lysegul farve de tulipaner har. Jeg har det lidt svært med tulipaner som jeg synes er SÅ smukke, men som har det med at forsvinde efter et år hos mig. Kan være jeg skal prøve med din metode 😉
    God mandag til dig, Karen!
    Kh Nana

    Like

    1. Det må være rent held. Normalt synes jeg også, at tulipaner er meget lidt holdbare. Det skal man regne med, siges der. Men…. jeg synes altså ikke, jeg har tid til at ligge med rumpetten i vejret i hele september og oktober for at putte 1-årige løg i jorden 🙂
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.