Update på hundefronten

Jeg ved, der er mange, der har ventet på at høre, hvordan det er gået med Fie og Rosie. Jeg har ikke villet skrive om det, før alting var på plads. Det er det nu.

Det har været en lang omgang. Det er gået op og ned, og vi har søgt hjælp flere steder – uden at lykkes med det. Da Rosie kom som guvernante, gik det ret godt i starten, og vi var (igen) meget optimistiske. Men efter ret kort tid gik det ikke godt mere. Fie gøede og snappede efter Rosie, og de kunne ikke længere være alene sammen.

Nu er Fie flyttet hjemmefra. Vi har måttet erkende, at vi ikke magter den udfordring, det er at have en så hyperaktiv hund med så stærke dominansgener.

Der skal en fast hånd til at opdrage en hund som Fie, og der skal kendskab til. Man skal vide, hvad man har med at gøre. Fie er flyttet ud til en professionel træner, og er der nogen, der kan gøre noget for hende, er det ham.

Vi føler selvfølgelig et eller andet sted, vi har svigtet hende. Vi har ikke evnet det, der skulle til. Og selvom hun har været ved at drive os til vanvid igen og igen, holder vi af hende. Hun har også søde og gode træk (fortrinsvis når hun får det, som hun vil have det, hvilket vil sige, at hun ligger på fødderne af nogen og gnaver i et ben – hmmmm…), og hun er fortryllende at se på med sit søde hjerte på siden.

Meget af det, man er ked af, når sådan noget sker, er de bristede drømme og forventninger. Alle de forventninger og drømme man har, når man står med en lille hvalp i hænderne. At se dem blive til ingenting? Det gør ondt.

Vi var sikre på, at Fie skulle vokse op, lære alt det, som hunde skal lære, og blive vores nye familiehund. Dygtig ude på jagt og hyggelig inde. En del af familien. Ligesom Christie, selvom ingen hunde er ens.

Men sådan gik det ikke, og det har faktisk været et ret hårdt år. Opslidende rent ud sagt. Vi håber, det vil gå hende godt i det nye liv, at et miljøskift og en professionel træner kan blive starten på noget godt.

Og Rosie? Jo, det er så solstrålen i historien. For Rosie bliver hos os.

Vi er blevet så uendeligt glade for hende i den halvanden måned, vi har haft hende, og hun er faldet rigtig godt til og er tryg og glad for os. Hun er en kærlig hund, hun har masser af personlighed, hun er meget rolig og med en naturlig autoritet. (Hun er jo også en halvgammel dame – vi er jo sådan, ikke?)

Vi skal have en ny hvalp fra Rosies gamle ‘far’, og når hun kommer, har vi Rosie fra starten som rollemodel. Og så håber vi ellers på at blive en glad to-hunde familie i lang, lang tid fremover.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

23 kommentarer til “Update på hundefronten”

  1. Åhhh fik lige en klump i halsen. Men det er helt klart det rigtige I har besluttet. Det er ikke til at leve med så meget frustration. Dejligt at Rosie får lov at blive, og det bliver så godt for jer med en ny lille hvalp.
    Ønsker jer alt godt med de dejlige 4 benede ❤️

    Knus
    Lone

    Like

  2. Hvor er det godt at I har fået en løsning på jeres og Fies udfordringer. Det er en trøst for jer at høre gode meldinger fra Fies nye ejer og at I får lov at beholde Rosie er dejligt 🙂

    Like

  3. Så er der kun tilbage at sige:godt i fandt en løsning som tjener begge parter og ja det kan være en udfordring at op drage en hvalp med stærke dominante gener
    Siden den trettende i tolvte har vi en lille Foxie Pige og en udfordring
    , for hun har et helt andet temperament og Sind end vores fem år gamle Foxie Pige hun er også ret dominant og viljestærk så vi kan følge jer
    Held og lykke til jer, med Håb om at Fie får et godt liv, Rosienante😇😎😇et godt Otium og når den nye Springer Pige kommer, at det er mindre udfordrende og går mere glat

    Like

    1. Tak for de gode ønsker, Hansi. Ja, det er et problem, når man skal opdrage en hund med dominansgener, og man selv er en blid type. Hunden respekterer det simpelthen ikke, og man kan ikke nå ind til den. Er der samtidig et strejf af damp, så går det helt galt. Jeg håber, Foxie vokser sig til rette, og ellers er der jo ikke noget at gøre andet end at finde hende et andet hjem.

      Like

  4. Uha, hvor må det bare have været svært at træffe den beslutning….men det er den rigtige, ingen tvivl om det. Jeg ønsker alt godt for Fie fremover , og så bliver det spændende med en lille ny hvalp på et tidspunkt, samme med Rosie.

    Like

  5. Jeg syntes ikke i har svigtet Karen. Tvært i mod. Jeg syntes i har taget den mest humane beslutning.
    I har valgt ud fra hjertet. Både jeres og hunden.
    Nogle gange må man bare sige at alting ikke er som det ser ud til. Lige meget hvor meget vi kæmper.
    Har vi mennesker med specielle behov skal de jo også behandles af eksperter på deres område.
    Tillykke med den ældre dame. Skønt at hun må få lov at nyde sin pension hos jer.
    Vi har i tidernes morgen også overtaget gamle pensioneret hunde. Indtil jeg blev alt for allergisk.
    Godt valgt Karen.

    Klem
    Charlotte

    Like

  6. Kære Karen
    Allerførst tillykke med Rosie. Det lyder som om, I er faldet for hinanden. Hun ser også virkelig dejlig ud på billederne. Så faste og rolige øjne.
    Og jeg vil også tillade mig at sige tillykke med beslutningen om at lade Fie flytte hjemmefra. Nu får hun sikkert det, som HUN vil have, og som I ikke kunne tilbyde. Sådan kan det gå. Jeg har, som jeg vist engang nævnte, selv prøvet at stå med følelsen af at spille fallit fordi det, jeg kunne tilbyde, ikke var godt nok, og jeg græd som pisket, da jeg havde afleveret hunden, Kasper. Men når jeg efterfølgende besøgte ham det nye sted, så var det åbenlyst, at han var glad for løsningen og meget bedre kunne lide at være dér. Han elskede mig fortsat, når jeg kom, men han havde helt klart fundet sin rette hylde/kurv og ville garanteret have betakket sig for at komme med mig hjem igen. Og bortset fra at det stadig kunne stikke lidt i hjertet, så var jeg utroligt glad og stolt over, at jeg havde formået at gøre det, der var bedst for hunden.
    Nu trænger I sikkert til en periode med lidt ro i sjælen, og så bliver det spændende at høre om den næste lille hvalp.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Tak, Lisbeth 🙂 Ja, vi trænger til ro i sjælen. Det har været en ret hård tid.
      Vi har hørt fra Fie i dag – eller rettere sagt fra hendes nye ejer (hun er flyttet til Sjælland). Alt er gået godt, og hun gik tur i morges UDEN at trække i snoren. Hun er sammen med en anden hund der, der ikke er blid som Rosie, som sætter hende på plads – og det vil nok gøre hendes lille hundesjæl godt, at hun finder ud af, at hun ikke skal bestemme det hele. Måske vil det endda være lidt af en lettelse for hende.
      Jeg har i øvrigt stemt på dig som årets haveblog – og Fru Pedersen som årets grønne profil 🙂
      Kh, Karen

      Like

  7. Åhh, Karen. Selvom det river lidt i hjertet, når man læser det, så er det jo den rigtige løsning, I er valgt. Hellere erkende, end gå ned med flaget over det, man ikke kan løfte. Jeg forstår fuldt ud din lettelse. Og hunde bærer ikke nag, husk det. Og hvor er det dejligt at læse, at Rosie hører til hos jer nu.

    Like

    1. Det var ikke en let beslutning, men nu er det bare dejligt, at Rosie er hos os. Hun nyder tydeligt også, at der er blevet mere ro. Nu må hun nyde det, til der kommer en lille ny i huset 🙂

      Like

  8. Det var trist, at det ikke gik, men det lader til at have været noget af en udfordring. Godt I har fået Rosie, og at I har lyst til at prøve til med en ny hvalp. Der er heldigvis flest nemme hunde, ja det tror jeg da 🙂
    Vi har haft en del skønne hunde, men de nemmeste har været de små sorte, de egner sig nok ikke til jagt.

    Like

  9. Det er helt sikkert det rigtige valg I har taget.
    Men jeg forstår godt jeres frustrationer og ærgerlse over at det ikke lykkedes. Vi har selv stået i nøjagtig samme situation. Det var bare en rottweiler. Vi havde ellers haft flere rottweilere inden, som blev de sødeste og klogeste dejlige hunde men den sidste var total damp og beregnende og krævede langt mere plads og træning end vi kunne gi den. Så han kom ud til en familie på landet, der havde masser af plads og overskud.
    Det var en stor sorg men også en kæmpe lettelse!
    Og siden da har vi haft andre hunde, der slet ingen problemer har været med. Hende vi har nu er en fransk mastiff og verdens dejligste, synes jeg ihvertfald selv 😄

    Og hvor er det dejligt for jer at I har fået lov til at beholde Rosie.
    Hun virker som en rigtig god hund og en god opdrager for jeres næste valp. Det trick lavede vi også med hende vi har nu. Hun blev opdraget af vores store og rolige leonberger 😉
    Jeg ønsker jer alt godt med hundene i jeres liv

    Kh Vibeke

    Like

    1. Det var svært at nå frem til erkendelsen, men nu er jeg faktisk bare lettet. Jo flere, der hører om vores Fie problemer, jo flere er der, der fortæller om tilsvarende problemer, de har oplevet. Det er nok bare noget, der desværre kan ske…
      Kh, Karen

      Like

  10. Kære Karen. Tak for din update! Det Lyder som den helt rigtige beslutning der er blevet taget mht. Fie. Der er nogle hunde man bare ikke kan tackle pga. adfærds vanskeligheder, og dem høre Fie til. Det skal være en fornøjelse at have en hund og IKKE en belastning, hvor man hele tiden skal tage sine forholdsregler omkring hunden. Det glæder mig, I overtager Rosie, der ser så dejlig og godmodig ud med sit skønne udtryk.

    Kh Bodil

    Like

    1. Tak, Bodil. Rosie er en dejlig hund, og så kommer der jo en hvalp til. Herligt. Det er en lettelse at vide, at Fie er i gode hænder, der bedre kan håndtere sådan en vildbasse.
      Kh, Karen

      Like

  11. Åh, sikke en lettelse, Karen! Det er da en god udvikling. Vi har engang afgivet en hund som var agressiv i forhold til vores gamle hund. Ja, den slog den faktisk næsten ihjel ved at forsøge at drukne den. Det var helt vildt at være vidne til. Den kom til en familie uden andre hunde, fik ro på og et godt liv. Og vi fik fred igen. Selv om man tuder lidt når man afleverer sådan en hund (det gjorde du måske også …), er man bare så lettet over at slippe et ansvar man ikke kan løfte.
    Til lykke med smukke Rosie!
    Knus fra Nana

    Like

    1. Det er præcis det, Nana. At slippe et ansvar, man ikke kan løfte. Og det er en lettelse. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv i dag – går i cirkler… Må hellere gå tur på marken med Rosie 🙂
      Kh, Karen

      Like

  12. Min datter har prøvet akkurat det samme, dog uden at den var aggressiv, men den havde ADHD med større bogstaver end jeg kan skrive, de prøvede alt, lige meget hjalp det, så den kom ud på en gård hvor den kunne løbe frit og har det godt med det store frirum og min datter og co har fået ny hund, hvor det gpr godt. Det er altid hårdt at stå i, fordi man føler at man fejler, men når det ender fornuftigt, er det nemmere at sluge. Held og lykke med det nye projekt, er sikker på at det lykkes. Jeg kommer jo snart og inspicere sammen med min nabo havenørd Jeannett, sp skal vi nok “kloge” i det 😉😊♥️, kh Margit

    Like

    1. Der er rigtig mange, der har prøvet det, kan jeg se. Hver gang vi fortæller om det, er der nogen, der har prøvet enten det samme eller næsten det samme. Det er en trøst.
      Jeg glæder mig rigtig meget, til både du og Jeannett kommer på besøg før Dalby turen – det bliver så hyggeligt. Og kloge i det? Det er da en spidskompetance 😀
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: