(Indlægget indeholder produktanmeldelse og dermed reklame)
En tærteform, hvor man kan tage tærten (hel) ud og sætte på et fad?
Det kan faktisk lade sig gøre. Også for almindelige dødelige.
Bageforme af silikone er noget af det mest praktiske, jeg ved. Det er nemt at få brødet ud, og de er nemme at gøre rene. Og nu, hvor man kan få silikoneforme med en stabiliserende ring, er det sidste problem med silikoneformene – nemlig at de har det med at bule ud på midten, også løst.
Det er nu engang pænere med et brød med nogenlunde lige sider. De er også nemmere at skære.
Jeg har testet ikke bare brødformen, men også tærteformen, og jeg er begejstret.
Jeg har altid gerne villet kunne tage tærter ud af formen, så man rigtig kan se den fine, bølgede kant. Tærter slipper fadet hele vejen rundt, når de er færdige, så i teorien skulle det kunne lade sig gøre.
Men de er svære – for ikke at sige umulige – at få hele op fra en porcelænsform. Med silikoneformen skubber man bare ringen ned, og så kan siderne skubbes så meget til side, at tærten kan komme ud.
Her er det en porretærte med valnødder. Jeg kan lige forestille mig en jordbærtærte med en fin bølget kant serveret på et kagefad på fod. Det må prøves til sommer.
Formene er fra Bagebixen.dk – min yndlingspusher af spændende ting og sager til bagning. Og opskrift på tærten med porrer, bacon og valnødder? Den kommer – men først i morgen, for ellers bliver det her indlæg alt, alt for langt.
God tirsdag.
Køkkenudstyr er ikke kedelige ønsker i vores familie.
Jeg serverer stadig porretærte i tærteforme af porcelæn, men dine ser praktiske ud. Jeg har ikke helt overgivet mig til silikoneforme.
LikeLike
Jeg synes bestemt heller ikke køkkenønsker er kedelige 🙂
En smuk tærteform af porcelæn er køn på et bord, men de gamle, lidt skramlede, men funktionelle, jeg har? De kunne trænge til en kærlig udskiftning.
Den fordel, jeg kan se ved silikoneformene er, at man kan tage tærten ud og sætte den på et fad 🙂
LikeLike
Jeg har haft disse forme rigtig længe. Ikke fra omtalte mærke Karen.
Jeg er bare bedre til porcelæn. Er det ikke sjovt som man bare er forskellig.
Faktisk bruger jeg det kun til at støbe beton i :)))))))))
Måske fordi det er en tidlig udgave og den ikke er så stabil!
Jeg bliver altså lige nød til at spørge om noget. Jeg har lagt mærke til at nogle bloggere skriver
reklame. Jeg kan jo sagtens anmelde noget jeg har købt. Jeg får ikke en krone for at anmelde eller nævne navnet.
Skal man skrive reklame så :)))))) Jeg ved du er god på det her område 🙂
God og solrig dag
Knus
Charlotte
LikeLike
Hej Charlotte,
Du skal kun skrive reklame, hvis du selv får noget ud af det. Hvis jeg bare anmelder eller anbefaler et produkt, skriver jeg altid ‘ikke reklame – bare info’, når jeg nævner det. Folk må jo også kunne tænke lidt selv, ikke?
Jeg er vild med formene til at bage i, fordi jeg kan få tærten ud på et kønt fad i stedet for at bruge mine to gamle, lidt skramlede tærtefade 😀
Knus, Karen
LikeLike
Hvordan går det med andante-tanten Rosie? Jeg frygter lidt din radiotavshed ift. hunde, men jeg ved også, at den ultimative beslutning kan være på sin plads i jeres tilfælde – uanset om I har lyst til det eller ej og uanset hvor meget alle andre skriger på anderledes en løsning.
LikeLike
Tja, Mette. Det går, men ikke så godt som forventet. Vi ser tiden an måneden ud, og går det ikke, er der nogen erfarne hundetrænere, der gerne vil overtage Fie. Derfor intet nyt fra hundefronten. Vi må se, hvad der sker…
Tak for din omsorg.
vh/Karen
LikeLike
Jeg kan godt se, at mine gamle porcelænsforme er yt 😉
Det er sådan set godt, for så kan jeg ønske mig noget til jul og fødselsdag. Det kniber nemlig for mig med den slags, og det forventes, at jeg ønsker…!!!!
Kh Lisbeth
LikeLike
Det kender jeg godt. Og når man så ønsker sig noget nyttigt, får man at vide, at det da ikke er spændende ønsker… men hvis man nu har kluns og mere ønsker sig et gavekort til Billigblomst – eller en bageplade med huller?
Kh, Karen
LikeLike