En blog om livet på landet må også tage noget af det knapt så idylliske med. Det er her et indlæg om skår i glæden. Om håb og om skuffelser. Om Fie.
Fie er ikke let. Hun kan være den sødeste hund, men hun får raserianfald, hvor hun knurrer, gør – og bider. Anfaldene bliver som regel udløst af, at vi beder hende om noget, hun ikke har lyst til. Som for eksempel at komme ind fra gangen – eller ud i gangen. Hun kommer ikke, når vi kalder. Normalt er en hund meget fokuseret på sine mennesker. Det er Fie ikke. Hun er fokuseret på noget, der foregår inde i hendes eget hovede, som hun ikke kan dele med os.
I lang tid har vi forklaret det for os selv med, at hun stadig er ung. Men det bliver ikke ved med at gå.
Hun er lynhurtig, og hun har ekstremt gode sanser. Hørelse, syn, bevægelse. Hun er meget stærk, og kan løbe hurtigere end nogen hund, jeg nogensinde har set. Alt det er resultatet af avl, hvor jagtegenskaberne har været første prioritet. Jeg tror personligt, det er der, det er gået ‘galt’. Det er ikke bevisligt, men jeg tror det. Ligesom der tidligere var for meget fokus på udseende i avl af springerspaniels, så man fik smukke, men ikke gode hunde.
De stærke sanser betyder, at hun lader sig overrumple af sanseindtryk konstant. Hun kan for eksempel være tørstig og gå hen til vandskålen for at drikke. Der får hun øje på sit eget spejlbillede i vandet, og så begynder hun at pjaske alt vandet op af skålen for at nå ned til den hund, der gemmer sig på bunden.
Hun kan være ved at gnave ben eller blive kløet på maven, men får så øje på et eller andet, der får hende til at jage rundt i køkkenet som en gal og forsøge at fange de imaginære edderkopper. Sanseindtrykkene vælter ind over hende, og hun er ikke i stand til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt.
Vi har været hos eksperter i den slags hunde for at få hjælp. Og nu prøver vi sidste udvej. En guvernante.
På mandag kommer Rosie, en ekstremt dygtig 9 år gammel hund, der har været champion i både Danmark og Sverige. Rosie er på vej på pension, og hun er rolig. Men hun har stadig autoritet, og hun skulle ved eksemplets magt kunne påvirke Fie – både inde i huset og ude i træningen. Rosie skal bo hos os i en måned, og det at hun er ældre, gør hende automatisk til overhund.
Vi glæder os til at have Rosie hos os, og vi har store forhåbninger. Men ikke urealistiske forhåbninger. Vi håber, det lykkes, men gør det ikke, kan vi ikke beholde Fie. Uanset, hvor glade vi er blevet for hende. Vi kan ikke have en hund, der bider. Næste gang er det måske en gæst i B&B’en eller et barn, der bliver udsat for et raserianfald.
Det er med bævende hjerte vi ser den nærmeste fremtid i møde. For det er sidste chance.
God onsdag.
Hej,
Det står godt nok længere oppe i “tråden” men DcH har et net af ca. 80 frivillige, veluddannede Hundeadfærdskonsulenter. Alle aktive Hundeadfærdskonsulenter har et Id kort med påført årstal. Ved Hundeadfærdskonsulenterne kan du få råd og vejledning om forskellige adfærdsproblemer, du kan have med din hund, hjælp til valg af hvalp m.m.
Det er gratis at henvende sig til en DcH’s Hundeadfærdskonsulent, dette tilbud gælder alle, såvel DcH medlemmer som ikke medlemmer.
Hvis problemet ikke kan løses pr. telefon, så kan du også få besøg af en Hundeadfærdskonsulent i hjemmet. Du skal da blot betale Hundeadfærdskonsulentens kørsels udgifter, efter statens takst.
Hilsen Mette
LikeLike
Tak for info, Mette. Jeg håber, at vi har fået den rette rådgivning fra to af de førende indenfor netop FT springer spaniels. Nu er der kun to dage, til vi får Rosie på besøg 🙂
vh/Karen
LikeLike
Åhhhhh……….
Jeg håber sådan det lykkedes for jer 🐾🐾
LikeLike
Tak, Mette. Det gør vi i hvert fald også!
LikeLike
Hej Karen.
Held og lykke med det. Vi har brugt en hundekonsulent fra DCH med en af vores hunde med succes. Kan varmt anbefale dette.
LikeLike
Ja, man kan jo have brug for hjælp en gang imellem.
LikeLike
Kæreste Karen
Hvor gør det mig ondt for jer. Jeg tabte jo mig hjerte til Fie første gang jeg så hende her på din blog. Men du har ret! Man kan ikke have en hund der bider. Jeg håber virkelig Rosie kan få sat lidt styr på søde Fie ❤️
Sender mange kærlige tanker til jer,
Knus fra mig.
LikeLike
Tak, søde Lone. Ja, vi er vist mange, der håber. Hun er jo også kærlig – men når det stikker hende, er det ikke så godt…
Knus, Karen
LikeLike
Håber det bedste og at Rosie kan sætte hende på plads så hun bliver mere rolig. Ved at det tit hjælper når der er en ældre hund der bestemmer og siger fra.
Krydser finger for det lykkes og hun bliver en god hund. For du har ret en hund der bider dur ikke.
LikeLike
Tak, Jonna. Vi krydser også – og så glæder vi os til mandag 🙂
LikeLike
Det er jeg virkelig ked af at høre Karen.
Er der noget som kan gå en på så er det vores dyr. Men det er ikke altid at det går som vi gerne vil.
Jeg syntes det er godt i tager en beslutning nu. Vi ventede lige lidt for længe og det endte med et barn blev bid.
Håber Rosie kan hjælpe
Knus
Charlotte
LikeLike
Ja, så langt skal man nødig komme. Men det er svært, for man håber hele tiden, at der sker bedringer. Vi håber også på Rosie 🙂
Knus, Karen
LikeLike
Jeg vidste jo godt at I har problemer med Fie, men ikke at der også er noget aggression ind over. Det er altså synd for jer! Men jeg synes I gør det helt rigtige: I giver Fie alle chancer, og måske er Rosie lige den der skal til. Det håber jeg sådan.
Knus fra Nana og alle hundene
LikeLike
Det håber jeg også. For hun er jo en sød – omend noget overspeedet hund ellers…
Knus tilbage til jer allesammen 🙂
LikeLike
Hvor er jeg ked af at høre det med Fie, jeg håber inderligt at det vil lykkedes med Rosie ❤ ellers følger jeg en dygtig dyrehvisker på FB, bare et forslag.
Vi har selv en slædehund, også et aktivitets bundt, med helt egen vilje, men det vidste vi på forhånd, og vi vidste på forhånd at det først er omkring 2 års alderen vi kan se om den træning vi har gjort, bliver som forventet. Det er typiske tegn for samojeden!
Masser af god hundeenergi og opdragelse i jeres retning!
LikeLike
Jeg håber virkelig for jer, at det lykkes, og man kan faktisk ofte gøre noget effektivt ved adfærden. Jeg har set det ske.
Og kan man ikke, så skal man for egen, andres og ikke mindst hundens skyld kaste håndklædet i ringen. Jeg har engang været hundekonsulent i Dansk Kennel Klub, og da jeg selv fik en ny hund, der f… ikke ville det liv, jeg kunne tilbyde, så skulle det selvfølgelig ikke hedde sig, at konsulenten selv ikke kunne fikse det. Det kunne jeg bare ikke. Heller ikke med hjælp fra andre konsulenter. Totalt nederlag. Så hunden flyttede i stedet ind hos en ældre dame, jeg kendte i nærheden, og det blev den helt store kærlighed. De passede SÅ godt sammen, for her var forventningerne helt anderledes.
Men selvfølgelig lykkes det for jer. Jeg ville bare gerne så gerne sige, at jeg synes, det også kan være kærligt over for hunden, at finde nogle andre rammer.
Fie er i hvert fald heldig, at I tænker og handler, som I gør.
Kh Lisbeth
LikeLike
Kæreste Lisbeth
Føler trang til at trøste dig lidt. Springeren er jo en meget aktiv hund. Når det så er sagt, så kommer der bare en indimellem som er endnu mere hyper end gennemsnittet.
Fat mod, det kommer. Jeg har selv haft en “Fie” imellem hænderne.
Jeg arbejder ved en dyrlæge som assistent på halv tid. I min fritid passer jeg andres hunde. En dag fik vi en “Fie” ind i klinikken. Den var SKRÆKKELIG og ejerne (ældre ægtepar, også en dårlig kombi) var SÅ tæt på at opgive. Hun fik også de der komplet vanvittige anfald og så brugte hun nærmest konen som levende legetøj. Hun lignede en der havde været i krig.
Vi fik arrangeret at jeg “lånte” hende engang imellem. Jo, jeg var da skrap ved hende og udover det, havde hun de andre at lege med. Vi motionerede hende en del i fri drift.
Idag er hun en dejlig hund og har været det en tid. Det hjalp virkelig da hun rundede 2 år. Idag “låner” jeg hende kun hvis ejerene skal noget og har brug for pasning.
Jeg krydser fingre for jer og Fie
LikeLike
Det var rigtig opløftende at læse, Katrine. Tak 🙂 Vores sidste hund var også en springer, og hun var helt fantastisk. Hun blev tretten et halvt.
Vi er jo sådan set også et ‘ældre ægtepar’, og det gør det ikke lettere, for vores hurtighed når slet ikke op på siden af hendes.
Kh, Karen
LikeLike
Det var lidt samme “fejl” føromtalte ægtepar begik. Deres søn havde en Springer og den var sød og rolig. Men den var altså oppe i årene og man har lidt tendens til at glemme hvordan de var som hvalpe og så bliver det et chok.
Jeg er ikke en pind bedre selv. Sidst ankomne her, er en Labradoodle ved navn Ludvig. Han har været utrolig nem som hvalp og en dejlig hund. Jeg hører gang på gang mig selv fortælle folk at han kun bed i noget EN gang (en lysning ved en havedør), jeg tog ham i det og slut. Meeeen, var der ikke noget med at han kostant rendte med mine strømper og at han havde for vane at æde mine havehynder i gårdhaven om natten. Og Ludvig er kun 2 1/2 år men i min glæde over min lækre hund, har jeg allerede fortrængt .
Jeg vil ikke have du skal opfatte det som om jeg fordømmer jer hvis i smider håndklædet i ringen. Jeg forstår jer. Det er SÅ hårdt, trættende, udmattende , deprimerende og opslidende. Til sidst KAN man altså nå til et punkt, hvor man ikke fysisk eller mentalt, kan slæbe flere kræfter ud af sig selv.
Rigtig meget held og lykke
LikeLike
Lisbeth!!!!!!!Jeg mente Karen
LikeLike
🙂 Jeg regnede med, at det var, fordi du lige havde set kommentaren fra Lisbeth og så kom til at skrive det…
LikeLike
Kære Karen. Jeg håber virkelig at det lykkes for jer. Jeg synes også i har været meget tålmodige og har gjort alt hvad der stod i jeres magt for at få en god hund ud af Fie – så ingen dårlig samvittighed hvis ikke det lykkes. Det værste er jo, at i selvfølgelig holder lige så meget af hende, som hvis det havde været en lydig hund. Kh Karen
LikeLike
Ja, sådan er det jo… Men vi håber!
Kh Karen
LikeLike
Det er ulykkeligt når sådan nået opstår med ens hund der har fået de bedste betingelser i sin unge opvækst.
Håber at Rosie har nøglen til at få Fie ud af den dårlige vane hun har tillagt sig. Har haft hund i mange år og ved det kan opstå uden grund, det ligger i hundens dna. Lad os dobbelt krydse fingre for det lykkes denne gang, at Fie bliver en mere harmonisk hund med Rosie ved sin side.
Kh. Bodil
LikeLike
Vi krydser!
Kh Karen
LikeLike
Jeg kan næsten blive helt nervøs på hunden Rosies vegne.jeg ville aldrig turde lade dem være alene hjemme ,hvis Fies temperament er om beskrevet.
Fie må give stof til eftertanke hos den kennel hvor den er fra……..hvis de ellers er seriøse om deres opdræt.
Ved I om der er andre fra kuldet der er ligesådan?…………
Så sød som Christie var,kan jeg dårlig tro at det er jeres opdragelses metoder der er forkerte.
Der findes nok problemhunde lige så vel som børn.
Var Fies kuld vant til at være i omgang med dyr og mennesker ,nu tænker jeg på det man kalder stueopdræt
Ellers kan dens adfærd måske nemmere forklares
Pøj pøj med det hele
Kh Grethe
LikeLike
Der skal jo nok forskellige opdragelsesmetoder til forskellige hunde (og børn!), og det med den hårde linje magter jeg ikke.
Men du kan tro, at vi nok skal være om dem begge to i næste uge. Fie har allerede mødt Rosie, og det gik fint uden tvivl om Rosies autoritet.
Kh Karen
LikeLike
Uha, sikke et dilemma
Vi tænker på jer, og håber selvfølgelig dét bedste
En cyberkrammer fra os i Haslev
LikeLike
Krydser fingre for at det hjælper, det er ikke rart at skulle begynde forfra, eller erkende at det ikke kan rettes op på.
Held og lykke
LikeLike
Tak, Lisbeth. Nej det er ikke rart – og man tænker hele tiden, at der måske var noget, man skulle have gjort anderledes. Men nu håber vi.
LikeLike
Jeg er sikker på at i har gjort jeres for at Fie skulle blive en god velafbalanceret Hund
Og ligesom hos os tobenede individer kan der ske helt umotiverede hændelser
Held og lykke
LikeLike
Tak, Hansi. Ja, det kan der vel. Og det kan jo også være nogle relæer, der er forkert forbundet. Men vi håber, det lykkes.
LikeLike