Lørdag, hvor solen skinnede, blæsten glimrede ved sit fravær, og haven lignede noget, der havde været udsat for en slem storm (det havde den jo altså også…) var jeg i haven for første gang i år.
Og se, hvad jeg fandt…
Små erantisnakker på vej op.
Ellers var det mest skovl, rive og kost, der kom i sving. For da jeg læste den skønne bog Haven i Troense i efteråret, besluttede jeg mig til, at afsnittene om månedens gøremål i haven skulle være min havebibel i år. Januars topprioritet skal være punktet ‘rydde op i krat og hengemte hjørner’.
Med de mange, store træer, der omgiver vores have, bliver alt gemt under et tykt lag blade hvert efterår. Og der bliver ved med at komme flere hele vinteren, fordi de blæser ned fra skrænten og lægger sig i trappernes hjørner, mellem grene på buske og alle andre steder, hvor en lille hvirvelvind kan få lov at læsse af.
Det blev til fem store trillebøre fulde af blade fra ‘hengemte hjørner’. Jeg er langt fra færdig, men det var en god begyndelse.
Det er lidt trist, at alt havearbejde er henlagt til weekenderne på den her årstid. Men det er jo mørkt, når man er hjemme til hverdag. Heldigvis begynder det at rette sig allerede i slutningen af måneden.
Men når tiden er så knap, er man nødt til at springe lidt over og leve med et vist mål af rod, hvis man også vil have tid til at kigge lidt på alt det, der sker derude.
Spirer af vintergæk og krokus på vej op. Raklerne på troldhasselen.
Og altså også de små nakker, der møver sig op af jorden og snart vil blive til de fineste små erantis sole.
Det er tidligt i år, men det har det nu været så tit. Første gang, jeg lagde mærke til erantis tidligt i januar er mindst 40 år siden. Måske skal man ikke tænke på erantis og vintergækker som forårsblomster? Det er jo faktisk vinterblomster…
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 
Det er en dejlig tid, når det begynder at pible frem og dagene længes. Hos mig er auriklerne nu altid begyndt at blomstre samtidig med vintergækker og erantis.
LikeLike
Du bor jo også sydpå, Elsebeth 🙂 Man kan godt se forskelle fra det sydlige Jylland og til os i midten og så igen til Vendsyssel. Sjovt, at der er så meget variation i så lille et land.
LikeLike
Ja, det er da noget, jeg ikke havde forestillet mig, da jeg boede i Aalborg. Mine forældre boede lige syd for fjorden, og så fik jeg pludselig noget at sammenligne med; vi er godt en uges tid foran. Tænk, at forskellen i sproget kan være så stor, at en vendelbo og en sønderjyde ikke kan forstå hinanden, hvis de holder dem til hjemmedialekten. Selv bynavne udtales forskelligt. Aså udtales med langt ‘a’, og Baså udtales med tryk på ‘å’. Jeg var lidt til grin til at begynde med hernede, når jeg sagde Baaaså. Når min søns børnehaveklasselærer stod og talte med en sønderjyde og mig på samme tid, talte (rigsdansk) hun til mig og snakkede (sønderjysk) til den anden kvinde. Men nu er sønderjysk altså også et sproch.
LikeLike
Det er netop med til at sætte kulør på tingene 🙂
Og nu, hvor du normalt er så kvik på tasterne, når der er sprogfejl i teksten, Elsebeth, så hedder det da, at de holder sig til hjemmedialekten og ikke dem. Herligt at kunne fange dig i en smutter 😀 Jeg kan huske, jeg engang hørte om en, der ‘gik op på hans værelse og tog hans tegnebog’. Se der kunne det jo være rigtigt betydningsforvridende.
Knus, Karen
LikeLike
Det var simpelt hen sådan et skønt havevejr i lørdags. Jeg kan godt forstå du udnyttede det.
Jeg er glad for at du minder om at erantis er en vinterblomst, for jeg undrer mig når jeg ser at folk skriver at det er alt for tidligt at finde dem nu. Jeg husker det som helt almindeligt at man i milde perioder finder erantis i januar 🙂 Og det er i øvrigt en god ting!
Kh Nana
LikeLike
Det er det i hvert fald. Der er ikke mange dage, hvor man ikke kan finde et eller andet i blomst i haven. Jeg tror, det er klimahysteriet, der får folk til at gå i panik, når de ser en blomst om vinteren, og det er lidt synd, for vinterjasminen blomstrer, kejserbusken blomstrer, og altså også de små vinterblomster, erantis og vintergæk. De skulle da gerne skabe glæde og ikke angst.
Kh, Karen
LikeLiked by 1 person
Det giver god samvittighed at få ordnet de kedelige opgaver, og glæden senere på året er stor, når det ER gjort. Hos os er det Bent, der sørger for den slags, mens jeg sidder inde lægger nye planer for ham :-)))
Kh Lisbeth
LikeLike
Der er du heldig 🙂 Per sidder og laver regnskaber, så jeg har en have at rode i 🙂 Men jeg kan sagtens lægge planer samtidig…
Kh, Karen
LikeLike