En gammel lysedug bliver til en ny tehætte

Man kan nok mærke, jeg har ferie et par dage endnu. Ideerne står i kø, og nogle af dem bliver også ført ud i livet.

Vores tehætte var blevet lidt sørgelig at se på. Godt brugt igennem mange år.

I en genbrugsbutik havde jeg for et par år siden fundet en lysedug med et fint hulmønster. Den kostede kun en tier, for den havde nogle gule skjolder, der ikke kunne vaskes væk. Jeg købte den og puttede den i stofkassen. Der skulle nok komme et eller andet, jeg kunne bruge den til, tænkte jeg.

Det tog sin tid, men ideen kom flyvende, og der var ikke langt fra tanke til handling. Nu er dugen blevet til yderstoffet på vores ny tehætte, og hvor det da pyntede med en ny og køn tehætte i køkkenet.

Hvidt, let og romantisk. Ok. Måske er en hvid tehætte ikke det mest praktiske. Men den kan jo vaskes. Og man kan da ikke være lige praktisk hele tiden, vel?

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “En gammel lysedug bliver til en ny tehætte”

  1. Åhhh hvor er den da bare mega kone Lone stil 😍 er helt vild med den, og jeg er jo ALDRIG praktisk 😂
    Tak for en rigtig god idé.

    Knus, Lone

    Like

    1. Jeg tror, du har en skytsengel, der beskytter hvidt mod sorte hundepoter – dem har I jo 12 af i huset 🙂 Du må se, om der ikke er en lysedug et sted, du kan lave en tehætte af.
      Knus, Karen

      Like

  2. Kære Karen. Godt nytår. Og hvor er det blevet en fin tehætte. En fornøjelse at se gammelt broderi i en ny anvendelse.
    Fortsat god ferie 🙂
    kh

    Like

Der er lukket for kommentarer.