Echeveria i vase – genbrug af juledekorationer

Jeg går og rydder op og sorterer. Noget rydder ud, andet får en ny plads, og ligesom sidste år har jeg genbrugt de pæneste af de kønne, lysegrønne echeveria fra juledekorationerne i min store glasvase.

De holder meget, meget længe, og vander man mosset lidt, holder det sig også fint grønt. De sidste stod til oktober, før de blev ranglede og knap så kønne.Mange planter lider i vinterens stuevarme. Det er næsten kun sukkulenter, der tåler stuevarmen og den ringe mængde lys. Ja, og så orkideerne, men det er en helt andet historie, for i dag drejer det sig om de små, lysegrønne.

De er ikke plantet som sådan – den lille jordklump, der hænger ved, er bare puttet ned i mos – skovmos fra skovhaven… nå ja – græsplænemos fra resterne af græsplænen i skovhaven, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men kønt er det nu.

God onsdag – den første arbejdsdag i år for mange – og den første feriedag i år for mig 🙂

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Echeveria i vase – genbrug af juledekorationer”

Der er lukket for kommentarer.