Vendepunktet

I dag når vi vendepunktet – og bundskraberen. Den længste nat i året. Det plasker ned derude, og det ser det ud til at ville blive ved med. Våde ruder, tyk regntåge, og en umiskendelig lugt af våd hund i køkkenet.

Det er i dag, vi kan se årets cyklus i kristtornens bær, der blev til i sommer.

Og en ny sommer med blomster, lys og varme i knopperne på rododendronbuskene.

Det gør mig altid så glad. Og også tryg, fordi der er tryghed i, at naturen kører sit kredsløb, uanset om man brokker sig, og at der altid er bedre tider på vej.

Også i dag, hvor regntågen hænger helt ned over bakkerne og sluger hegn og gård. Det havde været smukkere, hvis det havde været sneflokke, der kom vrimlende og slugte hegn og gård.

Det gør nu ikke så meget, at det er mørkt her i december. Tankerne går ind i stuerne, begraver sig i julemånedens mange gøremål, fokuserer på pynt og lys, på duft af kager og julegran – og en lille smule stress over, at der stadig mangler at blive ryddet op og gjort rent, så vi kan få juletræet ind i stuen. Trøsten er, at man heller ikke ser skidtet så meget i decembermørket.

Men i dag starter min juleferie, og jeg når nok det hele. Det plejer jeg jo. Og mon ikke, P4 Østjylland spiller Driving home for Christmas, når jeg glad kører ud af Aarhus for sidste gang i år – forhåbentlig ikke alt for sent på dagen?

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 kommentarer til “Vendepunktet”

Der er lukket for kommentarer.