Kalenderlys med let forsinkelse

I går aftes fik jeg lavet dekorationen med kalenderlyset. Det var kun tre dage for sent, og det kunne da have været meget værre.

Hvis vi lige hænger lidt i med brændingen, indhenter vi nok det forsømte.

Kalenderlyset står i en af de gamle, indiske murstenforme, jeg fik sidste år. De er altså nyttige hele året de forme.

Jeg kan mærke, at jeg ikke helt er til det enkle i år, når det gælder dekorationerne. Det er mere fornemmelsen af at åbne en skattekiste, hvor skattene vælter frem, jeg har lyst til. Overdådighed – maksimalisme, som Claus Dalby kalder det. Naturens overdådighed.

Grønt fra haven, tørrede hortensiablomster, echeveria, grene med lav, kogler af forskellig art. Sat tæt sammen i formen, så det ser ud som om, den enten vil sprænges eller løbe over.

Og alligevel syntes jeg, der manglede noget, da jeg ellers mente, den var ved at være færdig.

Jeg tænkte på en historie, jeg hørte i går om en lille dreng, der var med til at lave juledekorationer i weekenden. Den fireårige knægt kiggede på sin dekoration, trådte et skridt tilbage og betragtede den igen indgående. Der mangler noget, konstaterede han gammelklogt. Og så strøg han ind på sit værelse og hentede en racerbil, som han satte midt i sin juledekoration. Så var den færdig.

Jeg har ikke nogen racerbil. Men… et eller andet sted kunne jeg nok finde en lille engel.

Det var lige den, der manglede. Sfærernes musik i en murstenform.

Nu kan vi tælle dage til jul, nyde ventetiden – og om vi så når at brænde, det vi skal hver dag – ja, det vil tiden vise. Ellers er der altid dagene mellem jul og nytår, hvor efterjulefreden sænker sig.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

5 kommentarer til “Kalenderlys med let forsinkelse”

  1. Jaaaaa selvfølgelig… 😆
    Det var da en engel der skulle til. Må indrømme jeg er på den enkle og lette stil i år, men du ku da hurtigt få mig omvendt 😉
    Pyt om man er et par dage bawetter. Julen kommer allywaller 😜
    Rigtig god dag.

    Knus og nissekram
    Lone

    Like

      1. Karen og Lone, jeg elsker ordet allywaller. Og heldigvis ved jeg, hvordan det udtales, for jeg er vokset op med det ord 🙂 Jeg havde bare lige glemt det…

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.