Hvad laver man på landet om lørdagen?

Det sker tit, at folk spørger, hvad vi egentlig laver i fritiden her ude på landet. Mit første svar, som jeg dog sjældent siger, er: Hvaffor en fritid? For vi har altid så meget, vi skal nå.

Det der med at sætte sig ned og spørge hinanden, hvad vi skal lave lørdag formiddag, er som regel mest noget med, hvad vi skal nå, som vi ikke har kunnet nå i ugens løb.

I dag ser min formiddag sådan ud: vaske tøj, lufte Fie, gøre rent, lufte Fie, skifte sengetøj, lufte Fie. Og så sidst på formiddagen: tage Fie med på indkøb. Hun elsker faktisk at sidde i bilen på Remas parkeringsplads og kigge på alle de mennesker, der kører vogne ud og ind. En uskyldig fornøjelse.

Men er det nu så galt, at man skal bruge lørdagen på den slags, lavpraktiske ting? Næh – det er godt at komme ud i novemberdisen med Fie, at se fiskehejren lande i bækken og høre en flok forsinkede gæs flyve sydpå.

Det er godt, at huset bliver gjort rent og godt at få pyntet lidt om i stuen og køkkenet, skiftet blomster og sætte nye lys i stagerne.

Det er godt at købe ind til god mad til lørdag aften og senere lave den.

Og det bliver godt klokken fire at tage op og ringe solen ned i Skivholme Kirke – ringningen passer med tiden lige nu, hvor mørket falder tidligt på – og bagefter komme hjem og sætte sig med en kop te, en bog eller det nye Isabellas.

De fleste weekender skal vi noget. Efteråret er fyldt med fødselsdage.

De fredelige weekender, hvor man slet ikke skal noget – andet end at nå de praktiske ting og hygge sig lidt – er i fåtal og derfor også det mere påskønnede.

Lige nu lytter jeg til stilheden og skriver det her. Om lidt kører støvsugeren igen, og så skal vi – Fie og jeg – på indkøb, mens husbonden er på jagt. Allerede næste år er Fie nok stor nok til at være med på jagt, og så er turen til Rema næppe så spændende længere. Det gælder om at nyde det, der er lige nu, for det er ikke så ringe.

God lørdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 kommentarer til “Hvad laver man på landet om lørdagen?”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.