Humlehegnet i november

Det tætte grønne bladværk i humlehegnet er væk, og kun stænglerne står tilbage. Sådan tænkte jeg, da jeg kørte ind i vores indkørsel i dag. Men… et nærmere eftersyn viste, at det bestemt ikke passede.

Humlekopperne, der stod lysegrønne for så kort tid siden, er der endnu. Lette som fnug, smukt gyldentbrune og pergamentstynde.

Jeg har plukket en stor buket af dem ind. Nu står de og tørrer dug og regn væk i køkkenet.

De kommer vist til at få en væsentlig rolle i årets adventskrans og i juledekorationerne.

Jeg har sat dem i en flettet kande, jeg købte hos Isabella Smith for godt 20 år siden. For 15 år siden, da vi flyttede ind her, var der ingen blomster i haven – der var faktisk ikke nogen have. Men også dengang fandt jeg humlekopper i hegnet og satte dem i den samme kande.

Glæden ved at finde noget kønt og anvendeligt i haven var enorm dengang – det er den stadig. Det er bare ikke længere et spørgsmål om  held, for nu har vi jo en god have, hvor der er noget at finde hele året. Men humlehegnet og humlekopperne har en særlig plads i mit hjerte, fordi de var det eneste dengang – og fordi de virkelig er kønne fra start til slut.

God lørdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard