Bagedag

I dag holder jeg bagedag. På søndag skal vi have brunch, og vi bliver 18. Det kræver en del bagning, hvis man er så – ja, hvad skal man kalde det: sparsommelig? kvalitetsbevidst?, smådum? – at man vil bage det hele selv og sætte køkkenet på den anden ende i et par døgn.

På billedet er køkkenet i ro – bare for, at jeg kan huske, hvordan det skal se ud, når jeg er færdig…

Der skal være brød med kerner,

store brød med spelt, som du får opskriften på i morgen, knækbrød og også en slags kager – måske muffins med karamelliserede æblestykker?

Heldigvis kan brød bages i forvejen og varmes på dagen. Ellers måtte jeg nok springe søvnen over mellem lørdag og søndag. Nu kan jeg bage i dag, og så er det slet ikke så overvældende endda.

Måske skal der også nogle småkager til kaffen? Nu jeg er i gang?

Rigtig god fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Bagedag”

  1. Du er energisk og dejlig 😉
    Ville elske at være gæst hos jer, og nyde din kogekunst. Utroligt hyggeligt køkken.
    Ønsker dig en smuk ny uge.

    Knus, Lone

    Like

  2. Jeg syntes det er dejligt at være gæst hvor der er hjemmebag på bordet. Og når man først kommer igang griber det tit om sig.
    Sikker på dine gæster bliver glade for alt du laver, så god fornøjelse.

    Like

    1. Tak, Jonna. Jeg er nu så klar, som jeg kan blive dagen før, så nu vil jeg tage op og ringe solen ned – og bagefter til 70 års fødselsdag 🙂 Man skal ikke sige, der ikke sker noget her ude på landet…

      Like

  3. Sønderjysk brunchbord ala Skivholme.
    Imponerende opgave, du sætter dig selv. Det må kaldes gæstekærlig.
    Vejret er perfekt til bagning i dag. Her sjasker det i hvert fald ned.
    Kh Lisbeth

    Like

  4. Godt du ikk skal bage til Synnejydsk kaffebord
    God fornøjelse og god arbejdslyst med Bageriet
    Og god weekend

    Like

Der er lukket for kommentarer.