Efterårshygge og lidt om en spændende lejlighed til salg

Nu er der ryddet op i staudehaven og i drivhuset, og der er fjernet en million blade i skovhaven. Og i går blev der tid til lidt indendørs hygge i den mørke efterårsaften.

Vi nød den smukke solnedgang

og fik fasan til lørdagsmiddagen.

Fasanen er lavet efter min gamle opskrift, som jeg ubeskedent kalder Fasan på den allerbedste måde. Det er en virkelig god opskrift, hvor man ikke drukner smagen af fasan i spæk og bacon. Ikke et ondt ord om bacon – men fasan smager også godt i sig selv, hvis den ikke er tør – og det bliver den ikke med den her opskrift.

Som tilbehør fik vi rodfrugtmos med græskar og porrer og en salat med karamelliserede græskartern og spidskål.

En meget orange aften.

Og apropos orange: Orange er min søsters yndlingsfarve, hvad man ikke er i tvivl om, når man ser hendes lejlighed. Smuk og lysende.

Og med den dejligste gårdhave.

Lejligheden er til salg, fordi min søster flytter tilbage til Jylland og os andre. Tag et kig på den – måske kender du nogen, der kigger efter lige sådan en lejlighed? Den ligger på Amager – på Italiensvej. I netop det hus, som pryder forsiden på Anna Grues bog, Italiensvej.

Centralt for bus og Metro og lige overfor hospitalsparken med kort afstand til stranden.

I dag skal der skiftes tæpper og puder og gøres klar til efterår i stuen. Det er nu sådan en hyggelig tid.

Rigtig dejlig søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

One thought on “Efterårshygge og lidt om en spændende lejlighed til salg”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.