Held i kunst

Jeg har vundet noget igen – herligt – og det kalder lige på en lille historie.

For oppe over Borum Eshøj og ned mod Lading Sø ligger Galleri Udsigten smukt puttet i bakkerne.

Galleri Udsigten har jeg skrevet om før. Der er fyldt med spændende kunst af enhver slags.

Store malerier, stenkunst, skulpturer,

keramik, stofkunst og glaskunst. De fine hjerter er købt der.

Galleriet har også en kunstklub, og vi er selvfølgelig medlemmer. I sidste uge var der medlemsaften – en rigtig hyggelig aften med lotteri og spændende præmier.

Jeg vandt et sæt af tre små skåle lavet af keramikeren Birgitte Stormskær. De er så kønne. Det er en speciel teknik, der giver den krakelerede overflade, hvor brune og grønne farver gemmer sig i det hvide. Noget med meget høje brændingstemperaturer…

Man skal nok bo i en lille by eller helt ude på landet, før man fatter, hvor meget der egentlig sker sådan et sted. Bag facaden af marker, små veje og enkelte huse er der et frodigt kulturliv.

Og det er skabt af dem, der bor der. Ikke af kommunen, staten eller fonde.

Dem der arbejder i de mange foreninger. Sportsforeningen, der byder på sport af enhver slags. Fra fodbold til præmiewhist. Dem der støtter op om og arbejder med de mange kirkelige aktiviteter: foredrag, musikaftener og festlige fejringer af høst, kyndelmisse og meget, meget mere. Forsamlingshusene med deres fester, grillaftener og streaming af forelæsninger fra universitetet.

Og altså også kunst.

Vi er vel nok heldige, vi bor, hvor vi gør.

God tirsdag.

P.S.: Det gamle, grønne lakfad har jeg arvet efter min mormor, og nøglebundtet købte jeg i Boonsboro i Maryland.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

6 kommentarer til “Held i kunst”

  1. Elsker det arrangement på den grønne Bakke og ja der er meget mere socialt liv ude på landet end de fleste tror
    God Dag til store og små i og omkring Skivholme

    Like

  2. Hvor er de fine de små krukker. Du er også så god til at få det arrangeret flot. Det lyder til at I bor et rigtigt skønt sted, og det er så dejligt når folk engagerer sig og skaber liv og gode oplevelser.
    Rigtig god dag kære Karen

    Knus, Lone

    Like

  3. Tillykke Karen.
    Det er nogle fine små stykker kunst, som vist passer perfekt til din stil 🙂
    Jeg siger tit, at jeg ikke har oplevet så megen kunst og kultur, efter at vi flyttede fra København til Ebeltoft. Når jeg siger det til københavnere og andre byboere, ser de tålmodigt på mig og siger ja-ja og tænker vist, at det nok er noget, jeg forsøger at sige så tit, at jeg selv tror på det i et forsøg på at dulme savnet. Men det passer. Jeg har aldrig været til så mange gode kunstudstillinger, foredrag, koncerter, cafe- og restaurantbesøg osv osv. som her. Der er SÅ godt, herude i nærværsdanmark, hvor alt oven i købet kombineres med natur.
    Ja, vi er heldige.

    Like

    1. Nej, de skulle bare vide. Når man går til noget i de store byer, er det altid ‘nogen’, der har arrangeret det, og man vælger fra en bred palet – ren individpolitik. I nærværsdanmark (fantastisk ord), har man selv været med til at arrangere, eller man kender dem, der har. Det gør en stor forskel.
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.