Selvforsyning i praksis – hos os?

I fredags anmeldte jeg bogen Den Selvforsynende Familie, og den fik mig til at tænke over, hvor selvforsynende vi mon egentlig selv er? Det er ikke et mål for os i sig selv, men hvor meget er det egentlig?

Tager man det hele med, er det faktisk en del – om end utilsigtet.

Meget er nemlig sket mere eller mindre automatisk af nødvendighed og bestemt ikke uden arbejde. Der var ikke kloak ‘i vejen’, og septiktanke blev pludselig forbudte. Vi fik derfor lavet vores eget nedsivningsanlæg til spildevandet.

Der er ikke vand ‘i vejen’. Vi får vores vand fra brønden under haven.  Det er vi glade for, for vores brøndboring leverer det dejligste bløde, kølige og velsmagende vand.

Dårlig isolering, som vi kun til dels har kunnet rette op på, gjorde det vanvittigt dyrt at fyre med olie, som de tidligere ejere havde gjort. Derfor fik vi pillefyr – og brændeovn.

Vi har solceller og er lidt mere end selvforsynende med strøm. Det var de store ting.

Vi har køkkenhave – ikke så meget som engang, men alligevel er der tre store højbede, jeg skal blive lidt bedre til at udnytte mere end bare i højsæsonen. Der vil bogen kunne hjælpe mig en del – især med hensyn til valg af afgrøder og jordforbedring.

Vi har en frugthave med solbær og ribs og normalt også med masser af hindbær. Ikke i år i den tørke, men ellers. Æbler, pærer og hyben fra hegnet er der masser af.

Vi høster også mirabeller, hyldeblomster og hyldebær i hegnet,

og vi dyrker varmekrævende afgrøder som tomat og chili i vores gamle drivhus. Det dækker ikke vores forbrug af tomater, men chili er der nok af.

Vi har krydderurtebede med mynte, salvie og rosmarin og meget mere.

Vi har kødkvæg – de smukke, rolige Charolaiser.

Engang havde vi også bier, men efter Bondemanden udviklede allergi overfor bistik, og jeg tre gange havde kørt ham på hospitalet helt inde i Aarhus, var det slut med det.

Vi har heller ikke høns. Men det har naboen.

Min svigerinde har bier, der laver den skønneste honning. Vi har også naboer, der er leveringsdygtige i glade grise, som jeg skrev om for et par dage siden. Og andre, der er leveringsdygtige i lige så glade lam.

Man behøver altså ikke gøre alt selv. Det er også temmelig umuligt, hvis man skal lave andet end at arbejde. Uanset hvor sjovt arbejdet kan være, er der altså grænser for vores formåen – og vi vil også gerne have tid til at læse en bog en gang imellem.

Så helt selvforsynende bliver vi aldrig. Og pyt med det. Vi lever jo ikke på en øde ø.

God lørdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 kommentarer til “Selvforsyning i praksis – hos os?”

  1. Jeg elsker faktisk at være selvforsynende. At hente de første rabarber i haven, at få det første æg fra en høne, at lykkes med gulerødderne og at drukne i squash. Men hvis jeg sætter mig for at være selvforsynende, bliver jeg helt stresset af det, og så holder det op med at være sjovt. Jeg har det vist lidt på samme måde som du 🙂 Og hvor er de køer altså bare smukke og charmerende!
    Kh Nana

    Like

    1. Præcis 🙂 Det er sjovt at have overflod i haven, men det er dejligt, at man ikke er afhængig af det. De praktiske ting som el og vand er væsentligere rent økonomisk, men det er overfloden af squash og mirabeller, der er det sjov.
      Ja, de er smukke, de hvide damer 🙂
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.