Den selvforsynende familie – en boganmeldelse

Vi drømmer nok allesammen lidt om det med selvforsyning på et eller andet niveau. Nogle har nok i en enkelt solbærbusk, der giver to glas marmelade om året, mens andre går linen helt ud. Og så er der alle os midt imellem.

Familien Egelund/Vermehren i Sibirien på Fyn – ja, der er faktisk et Sibirien på Fyn – ligger i den absolut højere ende af selvforsyningsspektret med en selvforsyningsprocent på 75, og det er der kommet en nyttig og oplysende bog ud af. En bog om jordbehandling, om grøntsager – hvilke og hvordan, om sædskifte, frugtbuske, høns, ænder og gæs, bier, solceller og jordvarme. Det er en personlig bog, en ‘sådan gør vi, og derfor gør vi det’-bog, og det er en bog, man kan lære meget af.

Bo Egelund, der er læge på deltid, er forfatteren, og sammen med sin kone, deres yngste barn (og med hjælp fra de børn, der er flyttet hjemmefra), har familien opnået at blive selvforsynende med det meste: grøntsager, kød, strøm, vand og varme – og meget mere, som du kan læse om i bogen.

Bogen spænder vidt uden at blive overfladisk, og overvejer man at øge sin grad af selvforsyning, er den helt klart et godt sted at få hjælp til at komme i gang.

Man behøver jo ikke blive helt så selvforsynende som familien her. Men jo mere, man kan lave selv – og dermed stå inde for kvaliteten af – jo bedre. Og det giver sådan en dejlig følelse, når man kan lægge på lager af egen avl.

Bogen er på 204 sider, illustreret med en mængde dejlige fotos og smukke tegninger af Susanne Weitemeyer.

Den koster 248 kr. og kan købes her hos Koustrup & Co.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.