Nyt køkkengulv – fase 2

Alt blev tømt ud, sorteret, ryddet op og tørret af. Gulvet – en fire meter lang rulle – blev kørt hjem fra tæppeforretningen – meget forsigtigt. Der var ekko i det tomme køkken om aftenen. Næste morgen kom tømreren, og få timer efter så det sådan ud:

Et helt gulv uden huller og med slidlag. Det har pyntet.

Møbler og ting og sager er sat tilbage igen, og efter oprydningen er der faktisk plads til tingene i køkkenreolen. Lige nu efter op mod 18 timer, er der stadig ikke kommet nyt drivgods til. Muligvis en ny rekord.

Ja, det vil sige – der er lige den der tube polyfilla, vi ikke kan blive helt enige om placeringen af. Men den flyttede jeg for at tage billedet.

Kunstnerisk frihed…

Orden eller ej – nyt gulv eller ej. Det bedste ved køkkenet er det, der forvandler køkkenvinduet til et billede. Sommer og vinter. Udsynet til skovhaven og vores lille, snoede vej.

Vandt jeg i Lotto, kom overskabene ned og blev erstattet af et vindue hele vejen hen. Men… vi må nok nøjes med at se på nogle nye køkkenstole, der ikke laver mærker i det nye gulv.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

8 kommentarer til “Nyt køkkengulv – fase 2”

  1. Ser godt ud Karen og dejlig udsigt du har fra dit køkkenvindue. Du siger lige til når du finder den hekseskole for så vil jeg sørme med og lære de trylleformularer.
    God weekend..

    Like

  2. De dumme fødder duer nemlig sket ikke; de er for hårde OG alt for små. I kan spare pengene til to nye stole ved at købe nye ‘fødder’, som ikke laver mærker. Sådan nogle fik jeg min møbelhandler til at sætte under mine syver-stole, da jeg købte dem for mange år siden. Diameteren er ca. 2,5 cm og de laver ingen mærker på træ eller tæppe med luv.
    ‘Forsvindingsskuffen’ er allerede opfundet. Den har ingen bagplade, så efterhånden som der fyldes i skuffen, skubbes tingene bagud og til sidst ned i en affaldskasse (som man så skal sørge for at tømme i skraldespanden …). ‘Opfinderen’ sagde, at når først noget har ligget så længe i skuffen, at det er havnet i kassen, så er det fordi, man ikke har haft brug for det i laaang tid!
    Min kloge mormor fortalte mig som barn, at den, der kan undvære, kommer aldrig til at mangle. Jeg kan kun sige, at for mig holdet det stik.
    God weekend til folk, fæ og hundekræ!

    Like

  3. Kære Karen
    Det er godt ud 🙂 Der er ikke noget så skønt som at renovere og rydde op (bagefter).
    Jeg har taget ordet drivgods til mig 😉 Det er nemlig lige det, det er. Jeg har det bedst, når det ligger fremme, så jeg kan se det og bliver mindet om, at jeg skal gøre ‘noget’. Bent har det bedst, når det straks proppes ind i det nærmeste skab. Jeg hader rod i skabe. Så det har vi megen fornøjelse af. Jeg ville ønske det bare drev videre på genbrugspladsen. Sådan helt af sig selv, for som regel skal vi aldrig bruge det.
    God og ryddelig weekend.

    Like

    1. Enig – sådan en ‘driv ud på genbrugspladsen’ trylleformular kunne være dejlig at kunne. Og sådan en ‘hundehår bliv på hunden’ formular kunne jeg også godt tænke mig. Næste skridt må være en tur på hekseskole 🙂
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.