Be’ om mer’?

Himlen var ulden, sollyset diset, og luften stillestående og tung. Den slags vejr, hvor man føler, at jorden venter åndeløst. Venter på, at det trækker op til torden. Og pludselig faldt der syv tunge dråber – ja, cirka syv.

Lige nok til at væde havebordet.

Fie og jeg var lige kommet ind fra marken, hvor det stride, tørre græs stak i anklerne, og tusinder af små møllignende insekter sværmede. Og så kom de – de syv dråber.

Regn er ved at blive en tvangstanke. Regn er den første tanke om morgenen og den sidste om aftenen. Jeg følger DMI som om, det kunne gøre en forskel. Varmen er trykkende, håret klistrer i nakken, og at selv den tyndeste kjole virker som en uldkåbe. Hjernen er nedsmeltet – alt tager længere tid.

Hvis omslaget i vejret kommer nu, vil jeg juble. Mandag klippede jeg de alt for tidligt visne stauder ned – jeg håber, de kommer igen. I går var det igen for varmt til at trække vejret. I dag? Er det i dag, vi kan sige: Pænt be’ om mer’? Og få ønsket opfyldt?

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

3 kommentarer til “Be’ om mer’?”

  1. Kære Karen
    Her bedes der også hver dag, og igår fik vi 10 dråber. Altså kun lige nok til at irritere brillerne med.
    Lad os håbe det blir til lidt mere snart… ikk? 😉

    Knus, Lone

    Like

Der er lukket for kommentarer.