Fikse ideer

Hvalpe får af og til fikse ideer. Det kan enhver, der har haft en, skrive under på. Fie er ret god til at få fikse ideer.

Udenfor er det sommerfuglejagt og udgravning af muldvarpeskud, der hitter. Også de fiktive muldvarpeskud i badebåden.

Inde har hun erklæret tekstilerne krig. Håndklædet fra kurven, tæppet fra hundeburet, gulvløberen og alt det hun ellers kan få sat tand i – et viskestykke eller en klud. Alt skal samles i en bunke, og så skal der bides, graves og nedlægges.

Det handler nok lidt om alle de nye tænder, der vokser frem. Gummerne klør, og kløen giver uro i kroppen og en ekstrem bidetrang.

Hun er helt rundt på gulvet. Og vi kan ikke sige os fri for at ønske, at hun allerede nu var færdig med tandskiftet, blevet lidt ældre og lidt mere fornuftig. Men vi kan da glæde os over, at det fortrinsvis er tekstilerne, sommerfuglene og muldvarpeskuddene, det går ud over 😀

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

5 kommentarer til “Fikse ideer”

  1. Hej Karen
    Men med charme og brune uskyldige øjne ,kan man komme langt😇😇😇
    Hvor er hun sød den lille fræksak😊
    God dag herfra
    Kh Grethe

    Like

    1. Hun er da en lille skat. Men kors, hvor man af og til bliver træt af den evige uro og er nødt til at søge ly i drivhuset, hvor hun ikke må komme. Hun har vist glemt, at hun skal sove 16 timer i døgnet 😀
      Kh, Karen

      Like

  2. Kære Karen
    Åh, hvor er hun altså nuttet, men det er jo heller ikke mine tekstiler ti-hi. Forhåbentlig nedlægger hun ikke noget dyrt tøj 🙂 (Dagmarkorset var dyrt nok – er kæden kommet ud?)
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Vi er nærmest maniske opryddere, så der ikke går noget dyrt til… Heldigvis viste det sig, at kæden, der altså havde været ret dyr og en bryllupsdagsgave, ikke var blevet slugt. Den hang fast under køkkenmåtten. Det var så kun korset, hun havde gumlet på, og de ridser kan man kun se med stærke biller på 🙂 Det havde været noget skidt, hvis der skulle en operation til…
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.