I skvalderkål til halsen

De enorme mængder af skvalderkål, der vokser i skovkanten omkring haven, er jeg begyndt at vænne mig til.

Eller rettere sagt: jeg har erkendt, at det er mere at bekæmpe, end det er menneskeligt muligt, hvis man også skal passe resten af haven, passe sit arbejde, B&B’en, huset, hvalpen og familien – plus det løse.

I stedet for er jeg begyndt at finde planter, der kan trives mellem de aggressive skvalderkål. Floks klarer sig fint, selvom de ikke breder sig så meget, og det samme gælder den høje, gule fredløs og de hvide fredløs.  Og så er der løgplanterne. De gammeldags, seje af dem. Påskeliljer og tulipaner.

Jeg har før skrevet om mine få, knaldrøde tulipaner, der står i dyb skygge på skrænten ned til udsigtshaven – i skvalderkål til halsen.

De røde Apeldoorn tulipaner, som så mange elsker at hade. Men se lige igen. Et mere livskraftigt syn skal man da lede længe efter.

For et par år siden, købte jeg en stor pose Apeldorn løg. Jeg klatrede rundt på skrænten som en anden bjergged og gravede dem ned, for at skabe flere fine røde prikker i det grønne. Men øv. Det var ikke de rigtige. De var meget mørkere, og de viste sig at være nogle moderne svæklinge, for de kom kun det ene år. Ikke værd at skrive om. Ikke engang et billede. Nej – i glemmebogen med dem.

Gammeldags ukrudt kræver åbenbart gammeldags selskabsplanter.

Derfor: hvis du går og afskyr nogle af de gammeldags, livskraftige Apeldorn tulipaner, der bare bliver ved med at dukke op i din have, så op med dem og giv dem til mig. Her vil de blive påskønnet, præcis som de fortjener det. For alle planter hører hjemme et sted, og Apeldorn hører så fint hjemme på skrænten i skvalderkål til halsen.

Og var det ikke, fordi skvalderkål er så aggressiv en plante, ville jeg nok holde af den. Den er jo frodig og grøn, og den får de smukkeste blomster. Men jeg ville nu ønske, at der kun stod en dekorativ krukke med brogede skvalderkål et sted, ligesom i Fru Pedersens dejlige have.

Det kommer bare ikke til at ske. Som man siger: Lykke er ikke at få, hvad du ønsker, men at ønske det, du får. Og jeg har altså fået skvalderkål – til halsen.

God solskinstirsdag!

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

12 kommentarer til “I skvalderkål til halsen”

  1. Jeg plukker ofte en ordentlig buket skvalderkålblade med stilke uden rod og smider i kompostbeholderen – så får jeg glæde af dem hele to gange!

    Like

  2. Smiler, muntert indlæg. Syntes dine skvalderkål er umanerlig smukke i jeres skovkant. Men forstår dig til fulde når du ikke vil have dem i jeres bede:-)
    Og ja de er fartbøller, lavede et eksperiment, ville gerne prøve at holde skvalderkål i et hjørne af forhaven. Skal love for at der var fart over feltet, og jeg fik dem med større fart gennet ind på plads igen;-) Dagpragtstjernen som blomstre nu tager også gerne kampen op mod vildbasserne, for de er selv ligeså vilde, men lette at holde i ave.

    Like

  3. Jeg er også begavet med skvalderkål, vorterod, mælkebøtter og tilstadighed muldvarpe. Havefolket.com havde for mange år siden rådet “Lad dine ukrudtsrødder rådne bort”. Man dykker dem HELT ned i en beholder med vand, og når de er rådne, kan man bruge vandet (og evt. de rådne rødder) som gødningsvand i urtehaven eller i komposten. Gødningsvand lavet på rabarberblade skulle også kunne udrydde visse ukrudtsplanter.

    Like

  4. If you can’t beat it – eat it.
    Man kan bruge det til meget. Fx som spinat. Og du skulle have nok til også at lave morgenomeletter til B&B-folkene. Du, der kan alt med mad 🙂
    Kh Lisbeth

    Like

  5. Super indlæg! Man skal vælge sine krige med omhu. Skvalderkålene er så fine lige nu, og her får de lov at være et fint bunddække under store buske og lignende. Men jeg skal da prøve med lidt forskelligt til at bryde det grønne. Tak for inspirationen 🙂

    Like

  6. Hihihi sikke et herligt indlæg kære Karen 😉
    Vi har også meget skvalderkål og har lært at leve med det. Det er da en god ide at sætte tulipaner ind i mellem alt det grønne.
    Rigtig god dag til dig.

    Knus
    Lone

    Like

    1. Det er kun det i bedene, jeg ikke vil tolerere. Det sniger sig ind om natten med 100 km i timen, og min kiropraktor bliver rig, mens jeg bliver fattig 😀
      Også rigtig god solskinsdag til dig, Lone.
      Knus, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.