Aftensol på ranunkelbusken

Nu er de lyse nætter rigtig begyndt.

Nu kan vi igen se aftenlys. Det lys, der spreder guld ud over landskabet, lige før solen går om bag bakkerne, og lyset falmer til blåt og svinder til nattegråt.Det er sådan en smuk stund derude.

Da vi kom hertil for femten år siden, havde vi en stikling med fra en ranunkelbusk, som vores gamle genboer havde givet os.

Den var længe om at finde sig til rette, og den var så pisten, at vi overvejede helt at skille os af med den. Men mindet om Anker og Ruth, de ældre mennesker på den anden side af vejen, der da syntes, ingen have var perfekt uden en ranunkelbusk, og derfor forærede os en stikling af deres, fik os til at give den et år mere. Og så et år mere. Og så et par år mere.

En dag så vi, at den virkelig havde fået fat, og i år står den flottere end nogensinde. Især i aftenlyset, hvor den på afstand lyser mod det grønne.

Tæt på ser man de fine, duskede, gule blomster.

Det er som en civiliseret udgave af de mælkebøttefyldte marker omkring os.

Så med en kærlig tanke til de to, der ikke er der mere, ser jeg på ranunkelbusken

og nynner noget i retning af Aftenstund har gul i mund, og gul betyder glæde… en omskrivning? Ja da – men det må man godt derhjemme.

God, solrig tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard