Nu starter sæsonen

I dag kommer årets første gæster i B&B’en. Vi har trukket åbningen lidt på grund af Fie. Der skal være tid – meget tid – når man får en hundehvalp. En hundehvalp, der vokser dag for dag…

… og som skal lære så meget i de her første måneder.

Men nu åbner vi. I de sidste dage er der blevet vasket tekstiler, gjort rent, malet og arrangeret. Lidt nyindretning er altid godt.

Især er det gået ud over vindueskarmen i stuen. De to store nerier, der plejer at stå i pavillonen sommeren over, skal stå i stuen i år. Nerier er slemt giftige, og Fie gnaver i alt. Det håber jeg, gæsterne ikke gør…

De er lidt store til vinduet, men sådan må det bare være i år, og der ser nu også rigtig hyggeligt ud.

Vi er klar, til de første gæster kommer sidst på eftermiddagen. Og så ruller det fra nu og frem til midt i september.  Det er både sjovt, fordi man møder så mange nye mennesker, og hårdt, fordi der er ret meget arbejde med det.

Men i år vil vi lukke nogle dage engang i mellem og tage lidt væk selv. Bare nogle dage i Danmark. Fie skal lære at blive en god campinghund, ligesom Christie blev det.

Vi har også nået en alder, hvor vi vil have lov til at holde fri en gang imellem uden at skulle noget. Bare for at lade batterierne op. Alt kan ikke gøres op i penge. Det helt nedslidte vrag, jeg plejer at være i september, vil jeg ikke være i år. Det er nemlig ikke særlig sjovt… Tænk, at det skulle tage 15 år at lære det…

God Store Bededag

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

5 kommentarer til “Nu starter sæsonen”

  1. Kære Karen
    God fornøjelse med sæsonen. Vores første sommerhusgæster kommer den 1. maj. De sørger heldigvis selv for mad 🙂
    Det er en rigtig god ide at holde fri ind imellem. Det gør vi også i år. Vi har begrænset dagene med både afrejse og ankomst, så vi har tid til at gøre i stand i et langsommere tempo. Dejligt at man stadig kan lære 🙂 og ja, tænk at man kan være så længe om at lære nogle ting.
    Kh Lisbeth

    Like

  2. Hvor er Fie blevet stor! God arbejdslyst med B&B’en og godt at I husker at holde fri ind imellem! Det er da godt at vi bliver klogere med alderen 🙂
    Kh Nana

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s