Nu dækker anemonerne skrænten og den gamle frugthave. I tusindtal.
Det er et dejligt syn. Anemonetæpper med solpletter.
Samtidig er mirabellerne sprunget ud. De står overalt i hegnene og langs vejen som hvide skyer mellem andre træer og buskes stadig bare grene.
Nu er det, man gerne vil sige ‘stop lige lidt!’. For nu går det stærkere og stærkere, og vi kan ikke nå at rumme den ene bølge af forår, før den anden tager over.
Stop et øjeblik, så vi kan nå at lade indtrykkene fæste sig. Nå at snuse til mirabellerne,
nå at dvæle ved anemonerne. Giv os dog lidt mere tid…
Men ligesom Fie vokser 600-800 gram om ugen, farer foråret frem, og det er nok op til os at følge med. Naturen venter ikke på os og vores langsomt omstillelige hjerner.
Så er det da godt, man har et kamera til at fastholde øjeblikke, er det ikke?
God tirsdag.
Jeg bor jo mit inde i byen i lejlighed men det der gør mig så glad er at det vender ned til en park.
Og når jeg kigger ud ser jeg bøgen og alle små blomster og syntes det er så smukt.
Jeres nye hund er bare så sød kan godt forstå du bliver glad for den. Er da også så hurtig den vokser.
LikeLike
Det er dejligt med udsigt til noget grønt. Det skulle næsten være en menneskeret, for vi har brug for lidt skønhed i livet – også inde i byerne.
Ja, Fie er så sød. Hun har også tænder som en lille piratfisk, som hun gerne vil bruge på alt og alle – men det lærer hun. Hun er en dejlig hvalp, og hun blive en skøn, skøn hund ❤
LikeLike
Smukke smukke billeder af den dejligste årstid.
Rigtig god dag til dig
Knus
Lone
LikeLike
Det er den dejligste årstid, hvor farverne vender tilbage 🙂 Også i dag i småregn.
Rigtig god onsdag til dig også, Lone.
Knus, Karen
LikeLike
Ja, jeg skal love for, at det går rask nu – mine bøgehække og mit ældgamle bøgetræ er allerede i fuld gang med at springe ud. Det må vist være rekord; en himmelsk årstid er det i hvert fald.
LikeLike
Det er der ingen tvivl om 🙂
LikeLike
Den fedeste tid vi går i møde nu.
Alt bliver så smuk.
God dag
Charlotte
LikeLike
Ja, og jeg sværger, at det var grønnere her til morgen end i går aftes… det går så hurtigt.
Rigtig god dag til dig også, søde Charlotte 🙂
LikeLike
Og fluks får jeg Ronja Røverdatters “Anemoner”-sang på hjernen ❤
– A
LikeLike
Så er du jo nyttigt beskæftiget resten af dagen 😀
LikeLike
Jeps – fotos er uundværlige 😉
Jeg er kun ganske lidt misundelig på anemoneskovbunden. Og så yndigt jeres hus tager sig ud fra den side, wow 🙂
LikeLike
Tak – ja, der er lidt ‘hist hvor vejen slår en bugt’ over det. Skivholme er slet ikke så ringe 🙂 Fotos er uundværlige. Det bliver sværere og sværere at tage billeder af Fie, for hun er kun i ro, når hun sover. Turbo-hvalp 🙂
LikeLike