Mirabeller og anemoner

Nu dækker anemonerne skrænten og den gamle frugthave. I tusindtal.

Det er et dejligt syn. Anemonetæpper med solpletter.

Samtidig er mirabellerne sprunget ud. De står overalt i hegnene og langs vejen som hvide skyer mellem andre træer og buskes stadig bare grene.

Nu er det, man gerne vil sige ‘stop lige lidt!’. For nu går det stærkere og stærkere, og vi kan ikke nå at rumme den ene bølge af forår, før den anden tager over.

Stop et øjeblik, så vi kan nå at lade indtrykkene fæste sig. Nå at snuse til mirabellerne,

nå at dvæle ved anemonerne. Giv os dog lidt mere tid…

Men ligesom Fie vokser 600-800 gram om ugen, farer foråret frem, og det er nok op til os at følge med. Naturen venter ikke på os og vores langsomt omstillelige hjerner.

Så er det da godt, man har et kamera til at fastholde øjeblikke, er det ikke?

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

12 kommentarer til “Mirabeller og anemoner”

  1. Jeg bor jo mit inde i byen i lejlighed men det der gør mig så glad er at det vender ned til en park.
    Og når jeg kigger ud ser jeg bøgen og alle små blomster og syntes det er så smukt.
    Jeres nye hund er bare så sød kan godt forstå du bliver glad for den. Er da også så hurtig den vokser.

    Like

    1. Det er dejligt med udsigt til noget grønt. Det skulle næsten være en menneskeret, for vi har brug for lidt skønhed i livet – også inde i byerne.
      Ja, Fie er så sød. Hun har også tænder som en lille piratfisk, som hun gerne vil bruge på alt og alle – men det lærer hun. Hun er en dejlig hvalp, og hun blive en skøn, skøn hund ❤

      Like

  3. Ja, jeg skal love for, at det går rask nu – mine bøgehække og mit ældgamle bøgetræ er allerede i fuld gang med at springe ud. Det må vist være rekord; en himmelsk årstid er det i hvert fald.

    Like

    1. Tak – ja, der er lidt ‘hist hvor vejen slår en bugt’ over det. Skivholme er slet ikke så ringe 🙂 Fotos er uundværlige. Det bliver sværere og sværere at tage billeder af Fie, for hun er kun i ro, når hun sover. Turbo-hvalp 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.