Anemonernes poesi

I søndags så jeg årets første anemoner i haven.

På de få dage fra i søndags til i dag er der kommet mange, mange flere. Der er små grupper i alle bede, for de spreder sig ind i haven fra skoven på skrænten, hvor de står som hele tæpper. De er velkomne. For anemoner er noget af det dejligste, jeg ved i foråret. Helt som i sangen om den lille, blå anemone, må mit vinterfrosne hjertes kvarts smelte ved at se dem.

For mig betyder anemoner forår med fuglesang og lyspletter i skovbunden. Det lyse, kølige forår, før træerne springer ud.

Noget andet, der også smelter mit vinterfrosne hjertes kvarts, er kvalificeret hjælp med at plante krukkerne til med forårsblomster.

Hvem ved, hvor den potte ville være rendt hen, hvis den ikke var blevet fanget?

(Før nogen bliver bekymrede for, at Fie skal komme til at sluge plasticstumper, vil jeg lige sige, at den dejlige potteleg kun finder sted under strengt opsyn 🙂 )

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

12 kommentarer til “Anemonernes poesi”

  1. Skønne lille Fie. Hun er da så dygtig til at hjælpe i haven. Jeg elsker også de fine anemoner, men har desværre ingen i haven. Jeg henter dem hos naboen 😉
    Rigtig god dag.

    Knus
    Lone

    Like

  2. Ja yndig er hun, den lille Fie der både forstår fransk og at rydde op 🙂
    Anemoner er bare noget helt særligt. De er dansk forår. De er duft af skovbund, små buketter og optakten til at bøgeskoven grønnes. Vi har ingen skov i nærheden af vores gård, men det får vi når vi flytter, og skovnærheden er noget af det jeg glæder mig meget til. At I ligefrem har anemonetæppe i haven er da ret fantastisk!
    Kh Nana

    Like

    1. Det bliver så godt for jer, når I flytter. Bare det at få ro på og få tid til at slå rødder ligesom anemonerne 🙂 Var det her til første maj? Det var det da vist. Der er ikke længe til 🙂
      Kh, Karen

      Like

  3. Åh, hvor er hun dog knuselskelig, den bette Fie. Og usædvanlig fremmelig! Det er i hvert fald første gang, jeg har fået bevis for, at sådan et bette pjok er i stand til at læse fransk. Du huskede vel at rose hende, fordi hun havde læst brugsanvisningen på potten, inden hun gik i gang med den.

    Like

    1. Jeps – og hun kunne også oversætte: hundetête á blomstertête 🙂 Nu mangler vi bare, at hun forstår det ene danske ord: NEJ! Det vil sige, hun forstår det godt. Hun kan bare kun huske det i et halvt sekund. Måske tror hun efterhånden, at hun hedder NEJ! ? 🙂

      Like

      1. Det er der også mange menneskebørn, der har meget svært ved at lære. På et tidspunkt spurgte min datter, om det var muligt at få et ti-turs-kort med rabat til skadestuen. Tvillingedrengen var tre år, da han kravlede op i en vasketøjskurv, der stod oven på et højskab i bryggerset; så der var meget langt ned med hovedet først. Selv sygeplejerskerne var imponerede – og til tider rystede – over hans hurtighed og usædvanlige klatreevner. Det kan være, du skal råbe “Fie, NEJ!”. Anne-Mette råbte altid hans navn, før hun råbte “NO!” – men det tog alligevel laaang tid …

        Like

Der er lukket for kommentarer.