Første dag med Fie

I morges hentede vi Fie hjem. Det er hendes otte ugers fødselsdag i dag, og så er det jo tid for hvalpe at flytte hjemmefra.

Alt går godt.

Hun har leget med alt sit nye legetøj.

Noget af det er lige så stort, som hun selv er, men det er ingen hindring. Og en tennisbold kan man da sagtens gabe over? Hun er vist en ordenshund. Alt legetøjet bliver i hvert fald samlet sammen og lagt på plads i kurven.

Hun har fundet ud af, hvor vandskålen står, og hun har været ude i haven, der ganske vist er lidt farlig, men også meget spændende.

Hun har omhyggeligt holdt sig ude, og lige til hun kommer ind på det gode køkkengulv igen. Måske var det ikke tilfældigt, at min søster gav mig en pakke køkkenruller i går?

Alle de mange nye ting gør sådan et lille kræ meget træt og helt grydeklar. En times tid er hun vågen ad gangen og så en times søvn. I den gode kurv med alt det nye og dejlige legetøj.

Nu lyder der igen klik på gulvet fra små hundeklør, bump, når bolden bliver tabt og slubren fra vandskålen. Nu er verden i lave, og tingene er helt, som de skal være.

Rigtig god påskedag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

24 kommentarer til “Første dag med Fie”

  1. Hvor er hun SØD og kær og nuttet og dejlig ❤ Smelter, kæmpe stort TILLYKKE med Fie . Det er en fantastisk oplevelse at have hvalp i huset. Her er det i frisk erindring med tåren inde og andet, mon i har været oppe flere gange i nat;-) Men jeg er nu alligevel glad for at vores bandit er 7 mdr, og teenager, hi hi

    Like

    1. Det kan jeg faktisk godt forstå – de første måneder er ret krævende. Men ligesom med menneskehvalpe, går beskytterinstinktet ind og overtager, så man ikke går ud af sit gode skind 😀

      Like

  2. Åhhh hvor er hun utroligt dejlig. Der er ikke noget bedre end sådan en nuttet lille hvalp, og hvor er hun dygtig til at holde orden 😉
    Glæder mig til at følge søde lille Fie
    Mange knus
    Lone

    Like

  3. Tillykke med hende, hvor er hun kær. Hun er jo næsten klar til at komme med på andejagt kan jeg se ;o))

    Like

  4. Søde lille Fie – det er ligesom at have en baby igen. Det fik mig til at tænke på børnebørnenes besøg, men Fie rejser ikke igen.
    Tillykke med hende.

    Like

  5. Tillykke med jeres dejlige lille nye Fie, med mass
    er af sjov og glæde. mvh Lone

    Like

  6. Velkommen til lille Fie😊😊😊hvor er hun sød og dejlig……….og hvor får I travlt.
    Hun ser allerede ud til at have det trygt og godt med måsen i vejret,😋glæder mig meget til at følge hende på bloggen
    Kh Grethe

    Like

  7. Hvor er hun bare skøn. Stort tillykke med hende. Jeg glæder mig til at følge hendes gøren og laden i Skivholme.
    Mange hilsner
    Tine

    Like

  8. Åh, hvor er hun yndig! Jeg er forelsket. Til lykke med hende – og velkommen tilbage i en verden i lave 🙂
    Kh Nana

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: