Fra én stor til flere små

Jeg må indrømme det – vores stue er simpelthen for lille til den mængde blomster, jeg af og til bringer ind i den.

De to store FLOWR buketter var mere, end stuen alene kunne rumme. Og vi har kun den ene stue og heller ikke noget stort køkken-alrum, hvor den ene kunne stå. Buketter af den slags, kræver plads omkring sig, og de skal ikke stå for højt. Man skal kunne se ned i dem.

Det endte derfor med, at jeg i går pillede mit eget forslag til en FLOWR buket fra hinanden og lavede den om til flere mindre buketter.

Helligbrøde! vil nogen nok sige.

Når man nu har sådan en vidunderlig buket.

Men den lavere dekoration kan stå på spisebordet, så man kan nyde synet af de antikrosa blomster, når man sidder ved bordet.

Farven er som falmet silkepapir. En farve som knapt huskede minder, som silkepapir, der har ligget omkring noget dyrebart i en skuffe i et gammelt chatol. En helt særlig rosa, jeg ikke kan blive træt af at se på.

Der blev også til en mindre buket med de hvide ranunkler, staudeklematis og kirsebærgrenene.

Enkelheden passer ranunklerne godt. De står næsten bedre end i den store buket. De kommer mere til syne.

En af ranunklerne knækkede. Jeg fik lært, at det er en dårlig ide at forsøge at stikke de bløde stængler i oasis.

Men den pynter nu alligevel fint, hvor den står på køkkenreolen i den lillebitte Lyngbyvase, jeg fandt på et loppemarked for mange år siden.

Den klassiske, store FLOWR buket står ganske uforstyrret i al sin pragt.

Den bliver ikke pillet fra hinanden, før nogle af blomsterne begynder at takke af, for det er da fantastisk at have en så stor og flot buket i huset.

Men det er nu heller ikke så ringe at dele en stor buket op, så man får blomster i hele huset.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 kommentarer til “Fra én stor til flere små”

  1. Kære Karen
    Det kan godt være det var helligbrøde, men de små buketter er SÅ fine 🙂
    Jeg er nemlig så ‘helligbrødsk’ at jeg simpelt hen bedst kan lide små enkle buketter, hvor der ikke sker for meget. En enkelt blomst eller to. Lidt grønt, en gren eller et flot blad. Er jeg ikke heldig: Det for det er både nemmere og billigere 😉
    Kh Lisbeth

    Like

  2. Så smukt du har delt den store buket. Er helt vild med ranunklerne. Og de to lysestager der står på køkken reolen er jeg helt forelsket i 🤗
    Smukke billeder kære Karen

    Rigtig god dag
    Knus, Lone

    Like

    1. Du må en tur til Kjellerup, Lone 🙂 Lysestagerne er fra Bonderosen. Jeg er også helt vild med ranunklerne, og jeg synes virkelig, de kommer mere til deres ret, når de ikke bare er en del af den store buket.
      Knus og rigtig god frostdag til dig. Luften bliver så frisk.
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s