(Igen en lille smule reklame) Det er kun sidst i januar. I overmorgen er det ikke januar mere, men der er stadig flere uger til den første officielle forårsdag, (hvor det som regel også er pivkoldt). Men derfor kan man nu godt tænke forårstanker og fylde stuen med forår.
På vores sofabord står en bakke, der bliver brugt til at ‘samle pynten’. Lys og blomster. Når tingene står på en bakke, bliver mange ting til én ting, og det ser ikke rodet ud.
Ligesom sofaen skifter bakken udseende hen over året – bare meget oftere.
Lige nu står der en køn potte med forårblomster og store rosa bloklys. Der skal lys til, for aftenerne er stadig mørke.
Mine yndlingslys er de der halvtransparante bloklys. De er ikke så nemme at finde i en ordentlig størrelse, og da jeg så dem hos Amazing Living, købte jeg vildt ind i mine yndlingsfarver. Grønne, gråbeige og så de rosa. Jeg kan ikke stå for rosa.
Jeg bytter om på lysene tit. De skal passe til det, der nu står på bakken den dag. Men lysene bliver ikke kasseret. De bliver pakket ind i bobleplast, gemt væk og taget frem, når de igen passer til opstillingen på bakken. Og det kan de altså sagtens tåle uden at blive grimme.
Potten kommer samme sted fra.
Dens buttede og ikke helt regelmæssige former kunne jeg ikke stå for. Måske fordi jeg selv er lidt buttet og uregelmæssig i formerne? Genkendelsens glæde…
Det giver en dejlig ro i øjnene, når tingene samles i grupper, hvor farver og former passer sammen og fremhæver hinanden.
For mig er ro så uendeligt vigtigt. Især derhjemme. Verden udenfor, VU, som de kaldte det i julekalenderen i år, er tit både kaotisk og stressende. Derfor er man bare nødt til at skabe sin egen oase af ro derhjemme, så man kan lade op til næste dags udfordringer.
God rolig tirsdag.
Hehehe den humor dér 😉
Elsker dine dybe, og alligevel helt afslappede indlæg. Og præcis som du, kan jeg ikke stå for rosa og buttede former. Det med at samle tingene på en bakke, eller en fin lille dug, bruger jeg også meget, og det gør det nemlig så roligt at se på.
Knus, Lone
LikeLike
Godt, vi har luret den – for ren minimalisme dur vist ikke hos nogen af os 😀 Alligevel vil vi jo heller ikke bo i kaos – bare hyggeligt og romantisk.
Knus og kh, Karen
LikeLike
Åh, Karen – din skønne humor bobler ud alle steder 🙂
Kh Lisbeth
LikeLike
😀 Lidt pjattet har man da lov at være.
LikeLike
Hej Karen!
Det smukke tinfad, som tingene står på, er det et nyt fad til at købe? I givet fald hvor mon? Vh en anden K-V
LikeLike
K-V? Der er jeg ikke lige med? Fadet er gammelt. Det har jeg købt efter jul engang i et plantecenter til næsten ingen penge. Det er ikke ægte tin – bare et blikfad med tin-finish. Men det er godt på bordet til at samle ting og sager 🙂
vh/Karen
LikeLike
Hej Karen
Rigtig humoristisk selvironi,😊Og det med roen derhjemme ,det er bare det allerbedste,en god lang aften med hygge lys……..så bliver det ikke bedre.
Rigtig god tirsdag til dig
Kh Grethe
LikeLike
Hej Grethe,
Ja, hygge – og lidt selvironi – skal der til. Så er vinteren ikke så lang 🙂
Også en rigtig god tirsdag til dig!
Kh, Karen
LikeLike