Det er nok det med det nye år. Hvert år i januar får jeg oprydningskuller. Der skal ryddes ud, organiseres, ryddes op, køres væk, sælges, bortskaffes og fjernes.
Ud med gammelt tøj, jeg ikke har brugt i flere år. Ud med gammelt, slidt sengetøj, jeg har gemt ‘til hvis’. Ud med aviser, blade og julemagasiner. Ud med skårede skåle, ud med glas, der er blevet grimme i opvaskemaskinen. Ud med håndklæder, hvor tråde er trukket ud. Ud med ‘nyttige’ papkasser og plasticdimser.
Tre bunker. Direkte ud, på losseren (altså Værdiparken, som det hedder i Skanderborg Kommune) og til genbrugsbutikken.
Jeg startede lige efter nytår. Med at rydde op i julekasserne. Julemanden vi fik som sjov gave for mange år siden, men som havde fået frostsprængninger på næsen.
Nogle skåle og julepotter, jeg tænkte, jeg kunne male om, men som jeg aldrig fik gjort noget ved. Til genbrug med det. Tøj, der godt nok er pænt, men som aldrig har siddet helt rigtigt. Til genbrug med det. Yndlings T-shirten, der bare er for slidt – direkte ud.
Et par årgange af de smukke Isabellas, som jeg har så svært ved at smide ud? Til genbrug med dem. Genbrugsbutikkerne kan sælge rigtig mange gamle blade og magasiner, siger de.
Potteplanter, der har set bedre dage, og som ikke rigtig vil komme sig. Ud på komposten. Og så videre til jeg har været hele huset igennem.
I år vil jeg også sortere i katteskålene. Puma kendte sine blå glasskåle og ville helst have mad i dem. Men de er slidt, de er slørede af hundreder af gange i opvaskeren, og de ryger altså ud nu.
Når jeg er færdig med at rydde ud (væk med kalenderen fra ’17 og de gamle B&B bookinger, der ligger lige her ved siden af computeren), føles det som om, et tungt læs er fjernet fra mine skuldre. Orden giver større lungekapacitet. Sådan føles det i hvert fald. Der bliver højere til loftet, og man trækker vejret mere frit.
Sjovt nok sker det samme næste år i januar. For når man kører i genbrugsbutikken, kommer der tit noget med hjem også. Inderst inde bor der vist en hamster i mig – en hamster, der gemmer ting ‘til hvis’, og som tænker ‘måske man kan bruge det til….’. Den hamster kommer jeg nok ikke til livs. Men så er der da heldigvis næste januar.
God weekend!
Det kender jeg hardet på samme måde, og så dejligt når det er over. Men sjovt nok næste år har jeg igen samlet sammen.
LikeLike
Det er det samme her 🙂
LikeLike
Jeg er gift med en samler at rydde op /ud, er en umulighed, en ting ud og så en ting med hjem igen
Uha ved du egentlig hvad det har kostet
Og måske kan jeg passe det engang igen
Det er ski op ad bakke
Selv om der røg en affaldssæk med Sko
Og en med Tøj ud for et halvt år siden er der stadig tøj til tre Quinder og halvtreds par sko plus støvler og sneakers tilbage
👿💀👿
LikeLike
Og så vil jeg gerne høre Dortes udgave 😀
LikeLike
Åh ja, Karen
‘Til hvis…’ ‘Det ku’ jo være…’ ‘Den er jo egentlig pæn…’ ‘Måske til sommer i haven…’ ‘Den har kostet mange penge, så…’
At vi dog ikke kan lære det.
Her tog vi et ordentlig skrald sidste forår. Virkeligt stort. Men vi kunne godt tage et til 😉
Tillykke med oprydningen.
Kh Lisbeth
LikeLike
Jeg tror simpelthen aldrig, vi bliver klogere. Når jeg tænker på alle de bægre fra græsk yoghurt, vi har båret ned i kælderen ‘til malingrester’, eller gamle bukser, der er gemt ‘til kalkning’. Nej – ud med det 🙂
KH, Karen
LikeLike
kender det – sådan går det også her – har bare svært ved at være hård nok, når jeg står med skattene i hånden – det kunne jo være !!!
LikeLike
Det kender jeg, men jeg har også erkendt, at det meget sjældent sker, at ‘det kunne være’ 🙂
LikeLike