Weekendhygge

Det er lidt hårdt at komme i gang igen efter jul og nytår. Alligevel lykkes det hver gang, og nu er den første – og slemme – uge overstået. Det er weekend igen.

Vi fejrede det med nippemad i går aftes. Mad vi kunne sidde længe over, mens vi mærkede roen sænke sig.

Et stykke Charolais tykstegsfilet af egen avl,

og italienske specialiteter fra en dejlig julekasse, fra skabet og fra fryseren.

‘Verdens bedste olivenolie’. Det står der i hvert fald på flasken, og den er også god da.

Oliven og grillede artiskokker.

Pestosnegle, parmesankiks, små tomater og hjemmebagt italiensk brød, der blev grillet, gnedet med hvidløg og dryppet med lidt af den der verdens bedste olie.

Nu er det lørdag, og der er gang i oprydning (de sidste juleting), støvsugning og meget mere. Når næste uge banker på, er det ikke så slemt mere. Så er julefortryllelsen brudt, og vi tager fat med frisk mod.

Rigtig god første weekend i år.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

8 thoughts on “Weekendhygge”

  1. Sikke en dejlig lørdag aften. Vores julepynt forsvandt den 27 dec
    Her skal altid være helt rent og friskt til det nye år.
    Men ja! stemningen af hygge og afslapning er svær at slippe efter højtiden.
    Håber I kom godt ind i det nye år.

    Knus Lone

    Like

    1. Heldigvis forsvinder alt pynt jo ikke hos os, der også har hverdagspynt 🙂 For de der bare, minimalistiske hjem, som blade og aviser så gerne vil vise os – nej tak!
      Vi kom fint og roligt ind i det nye år – håber, I gjorde det samme.
      Kh, Karen

      Like

  2. Åhhhhhhhhhhhhhhh bliver helt dårlig. Sulten og lyst til lækkert mad.
    Men ups har intet køkken. Det røg sgu i en hjerneblødning………..
    Så jeg må på grillen for at få lidt mad! Altså den på verandaen :))))

    Klem og en fantastisk Helligtrekongers søndag
    Charlotte

    Like

  3. Min jul er væk forlængst, men uanset hvor længe man juler, synes de fleste heldigvis, at det er godt at komme tilbage til hverdagen.
    Sådan en gang nippemad er lækkert. Det får vi tit. Her hedder det ‘Småt og godt’. Det er SÅ hyggeligt at sidde i flere timer og tage lidt af det hele om og om igen 🙂 Jeg laver også parmesanflakes. Mine flader jeg ud inden bagning, så de er ultratynde og med et lille drys af solsikkekerner. Det smager dejligt, men næste gang prøver jeg med mandler. Nyt må der til 🙂

    Like

  4. Hej Karen og “bondemand”

    Min jul har altid varet til og med “Helligtrekonger”, så “Rør blot ikke ved min gamle jul”. Det gør du jo heller ikke, Karen, – bare rolig, men der er mange skikke knyttet til netop den højtid: Det tregrenede lys, pigen, der kunne se sin tilkommende i spejlet:”Hellige konger tre. Lad mig i aften se, hvis dug jeg skal brede, hvis seng jeg skal rede, hvis navn jeg skal bære med ære.” “Dejlig er den himmel blå” skal egentlig først synges nu. Sådan er der så meget, og jeg ved selvfølgelig godt, at den gamle engelske sang om julens 12 dage ikke gælder længere, for arbejdet skal jo passes. Solen skinner lige nu på helligtrekongersdag, og det er lørdag, så nyd det – det ved jeg, I kan!

    Glad julehilsen Eva

    Virusfri. http://www.avg.com

    Den 6. januar 2018 kl. 10.08 skrev Dalsgaard i Skivholme :

    > Karen Engell Dalsgaard posted: “Det er lidt hårdt at komme i gang igen > efter jul og nytår. Alligevel lykkes det hver gang, og nu er den første – > og slemme – uge overstået. Det er weekend igen. Vi fejrede det med nippemad > i går aftes. Mad vi kunne sidde længe over, mens vi mærkede” >

    Like

    1. Arbejdet skal passes, men det kan skam godt være jul, selvom man bestiller noget. Det er også først i dag, hvor de vise mænd endelig nåede frem, at vi tager julepynten ned.
      Dejlig er den himmel blå, er nu sådan en dejlig julesalme, også selvom vi plejer at lægge trykket på lede i ledestjerne 😀
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s