Det er ved at være tid til alle de mange julefrokoster – igen

Vi er midt i november, og nu begynder det. Alle de mange julefrokoster, man skal nå at holde inden jul i de mange sammenhænge, som man indgår i. For os starter det på lørdag med julefrokosten for naboerne udenfor byskiltet, som vi kalder det.

Det er en årlig begivenhed med både tradition og fornyelse i menuen. Jeg vil ikke afsløre menuen til på lørdag allerede nu – helt færdig er jeg heller ikke med planlægningen. Men nogle ting ligger nu fast.

For det bliver vel næppe en julefrokost uden sild og hjemmelavet karrysalat?

billede7

Eller uden de stegte sild i eddike? Jeg vil ganske skamløst anbefale, at du prøver at lave dem efter den opskrift. De er stærkt vanedannende – ikke mindst, fordi de har krydderier nok og ikke bliver den udvandede sag, man kan købe.

Ribbensteg er næsten også et must – med hjemmelavet rødkål. Vi har jo lokal gris i fryseren.

Brød skal der også være.

Og så går jeg og tænker lidt over, hvad årets ‘anderledes’ ret skal være… for lidt fornyelse må der gerne være til en julefrokost. Det skal bare ikke være alt for meget, for så bliver det jo kun en frokost og ikke en julefrokost.

Der skal også tænkes duge, tallerkener og pynt. Det er da ikke det, jeg glæder mig mindst til at lave.

I det hele taget er det så hyggeligt at lave god mad, smuk pynt og alle de ting, der – udover gæsterne – er med til at skabe en god stemning på en dejlig dag.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “Det er ved at være tid til alle de mange julefrokoster – igen”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s