Anna Grue gør det igen: Anmeldelse af bogen De Voksnes Rækker

I dag overlader jeg ordet til min søster, Elsebeth. Elsebeth har fået et anmeldereksemplar af Anna Grues nye bog, De voksnes rækker, der er en fortsættelse af bogen Italiensvej, som Elsebeth tidligere har anmeldt her på bloggen. Så ordet er dit, Elsebeth:

“Har tilbragt weekenden med en frygteligt frustrerende bog.

Jeg kunne nemlig ikke lægge bogen fra mig, så alle de ugentlige gøremål, som ventede på mig i fredags, venter stadig. En ting, som aldrig ville have overgået bogens hovedperson, nemlig Vita eller Vittoria, som vi først mødte i romanen ”Italiensvej”, og som vi nu møder igen i ”De voksnes rækker”

Historien, som i Italiensvej endte i sand idyl i 1959, starter i april 1964, og her, fem år senere, er det så som så med idyllen. Helle er en strid og hormonplaget teenager med et kæmpe crush på Ringo Star fra Beatles – til sin fars, Einers, store fortrydelse. Og mens Einer bliver mere selvhævdende og selvretfærdig, bliver Vita mere og mere frustreret over sin mand og sit liv, om end hun er ligeså pligtopfyldende som hidtil.

Conny, som det utroligt nok er lykkedes for at sætte både sprut- og cigaretforbrug i vejret, har også sine problemer. Hendes mand, Hardy, tjener endnu flere penge og er derfor også mere og mere fraværende. Kun hunden og de yngste børn synes for alvor at trives, upåvirkede af de voksnes og halvvoksnes humør. Det er svært at se, hvordan det hele skal ende – og da især ende godt.

Tidsmæssigt er det som at være der selv. Vi får det hele med. Moden, musikken, håret, de små firkløverklistermærker til at holde festsangene sammen, rejsegrammofoner i flotte farver, dyre radioer, hvor man kunne høre ”Efter Skoletid” – et af de første programmer med Jørgen Mylius.

Karaktererne fremstår så levende, at jeg næsten forventede at møde dem, da jeg alligevel sneg mig ud på en lille gåtur på Italiensvej og kirkegården i søndagens solskin.

For vi kommer igen Amager rundt. Den smukke Filipskirke,

Amager Strand, den gamle lystbådehavn og min ejendom, som igen spiller en lille rolle.

Denne gang ikke kun ved at indeholde det bedste bageri – nej nej. Der er mere. Både en historisk person og en fiktiv, nemlig Helles veninde. Måden de flettes sammen i fiktionen er her intet mindre end genial. Der kommer faktisk også en nulevende fiktiv person til verden i bogen, og billedet af ham bliver aldrig helt det samme efter denne introduktion, men sjovt er det. Og for at finde ud af, hvordan DET hænger sammen, ja, så må man altså læse selv.

Jeg har grinet og grædt, smældet og skældt, været rørt, været arrig og fremfor alt har jeg været totalt underholdt.

Jeps. Anna Grue gør det afgjort igen :-)”

Nu tror jeg da næsten, jeg vil spørge Elsebeth, om jeg ikke må låne bogen efter hende 😉

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

One thought on “Anna Grue gør det igen: Anmeldelse af bogen De Voksnes Rækker”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s