Blommechutney

Anden nye opskrift i ‘blommeserien’ er en blommechutney.

Og den er blevet god. Allerede her dagen efter, hvor den ikke har trukket så længe endnu, smager den fyldigt, stærkt, sødt, surt og godt.Flere har spurgt mig, om jeg har prøvet at lave den slags, for det kunne de godt tænke sig. Hmmm – jo mere jeg tænkte over det, jo mere fik jeg lyst til at prøve. Efter lidt research på nettet, hvor jeg har læst mindst 40 forskellige engelske og amerikanske opskrifter, der ikke lige var det, jeg ledte efter (de var fyldt med rosiner og kanel), lavede jeg da bare min egen.

Til tre store glas skal man bruge:
1 kg blommer
2 hakkede løg
4 fed hakket hvidløg
1 tsk hel allehånde
1 tsk sambal oelek (jeg valgte sambal oelek, fordi jeg kender styrken, og det var mere kontrollerbart end frisk chili)
300 g brunt rørsukker
2 dl æbleeddike
8 stænk Worcestershire sauce
1 tsk salt

Udsten blommerne, hak løg og hvidløg, knus allehånden groft i en morter. Bland alle ingredienserne i en gryde og bring den langsomt i kog. Lad nu gryden stå og simre, til chutneyen tykner og bliver blank.

Det tager tid. Ret lang tid. Rør i den af og til, så den ikke brænder på – ikke så ofte i begyndelsen, men når chutneyen begynder at sætte sig, skal der røres tit.

Et ord om sukkeret: rørsukker er ikke bare rørsukker. Det brune rørsukker her, er det jeg bruger. Det har en lækker karamelagtig smag, der klæder både kager og chutney godt. Det er ikke særlig dyrt, og jeg køber det i Lidl  (ikke sponsoreret – bare en forbrugeroplysning).

Jeg anbefaler, at du ikke laver en kæmpeportion, medmindre du har god tid til at røre. Chutney af et kilo blommer er til at overkomme, og du kan jo bare lave mere af frosne blommer en anden gang.

Nu er det, en prof madblogger ville indsætte et smukt og stylet billede af chutneyen. Det ville også være godt. Sådan et har jeg ikke taget. Til gengæld kan jeg tilbyde noget så eksotisk som et kig ind i min madpakkeklapper, før den bliver klappet sammen.

Chiabolle med salat, skinke og hjemmelavet blommechutney.

Og indrøm det bare – sådan er det jo, man ser sin mad de fleste hverdage. Den er ikke stylet, og chutneyen her er endda bare puttet i gamle honningglas. Men den smager rigtig godt, og det er jo nu engang hovedsagen.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard