Kvan-kvaler

Der er masser af bøger, der handler om, hvor dejligt det er at rydde op. Mjah… resultatet af oprydningen er ikke så ringe. Men ligefrem at elske processen?

Det sker ikke, når oprydningen foregår i haven, og man med anklerne møder de brændenælder og stikkende akantus, der har vokset sig store i ly af de enorme kvan, der helt var ved at overtage i bedet ned mod det gamle bindingsværk.

Men væk skulle de, før de begyndte at smide frø, og væk er de kommet.

Stænglerne måtte saves over – de var så tykke som min arm.

Da de og et par trillebørfulde mere var væk, så det hele lidt bedre ud.

Mere struktureret uden ligefrem at være formelt. Stadig frodigt og fyldt med blomster.

Og under de store kvan viste der sig en mindre kvan, der kun lige var sprunget ud. En kvan af en meget mere håndterbar størrelse.

Den får lov at blive, til den er afblomstret, og en af de kønne skærme får lov at gå i frø, så jeg kan samle dem og – måske – være med til at bestemme, hvor i haven der godt må være kvan.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

5 thoughts on “Kvan-kvaler”

  1. Skønne billeder af en dejlig have. Jeg har også skåret min kvan ned i år. Den stod det forkerte sted og var også blevet alt for høj.
    Jeg er nu heller ikke så vild med selve det at rydde op, men er så glad bagefter det er gjort 😉
    Rigtig god dag til dig Karen

    Knus Lone

    Like

  2. Jeg kender til de kvaler, jeg synes også, at jeg klipper af i tide, men alligevel dukker der små nye planter op rundt omkring, de er ikke nemme at styre.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. De er jo også flotte – og det er da fra dig, jeg har fået småplanter. Men hvor store de bliver, kommer vist an på, hvor de står. Kæmperne her fik rødderne i tagdryppet, og så skal jeg love for, de voksede ud over alle grænser.
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.