Flanksteak er et rigtig godt stykke kød. Det kan grilles, eller det kan steges på panden. Alt efter vejr og lyst. En rigtig god marinade til flanksteak er den her næsten klassiske med blandt andet soya, hvidløg, chiliflager og frisk koriander.
Du skal bruge:
1 flanksteak
1/2 dl soya
2-3 fed presset hvidløg
2 tsk brun farin
1/2 tsk chiliflager
2 spsk olie
Hakket frisk koriander.
Sukkeret i marinaden giver den lækre skorpe, og det fremhæver smagen af de andre krydderier.
Rør det hele sammen og mariner flanksteaken i et par timer. Steg den 10 minutter på hver side for jævn varme, hvis du steger den på panden. På grillen skal den steges med låget på i en 20 minutters tid og så lige brunes færdig over kullene.
Lad kødet stå og samle sig et kvarter til tyve minutter og skær så skiver på tværs af fibrene.
Vi fik salat fra haven og nye kartofler til – slet ikke så ringe endda.
God lørdag.
Det ser lækkert ud. Det skal vi helt sikkert prøve.
LikeLike
Håber, I kan lide det 🙂
LikeLike
Mums så lækkert. Vi laver ofte flanksteak og synes det er et lækkert mørt stykke kød, med masser af smag. Den marinade dér skal da lige afprøves næste gang.
Tak for lækkert indlæg.
Ønsker dig en skøn ny uge
Knus Lone
LikeLike
Håber, I kan lide marinaden – jeg er vild med den 🙂 Også en ny skøn uge til dig – Knus, Karen
LikeLike