Fredløs i kamp mod skvalderkål

Kampen mod skvalderkålene er en evig kamp. For nogle år siden skrev jeg om, hvordan vi flyttede store klumper af gule fredløs fra højbedene foran B&B’en ud i det vilde område mellem haven og engen, hvor de måtte tage chancen for overlevelse mellem skvalderkål og brændenælder. Det kan du læse om her.

De første år skete der ikke meget. Men nu – nu begynder de at brede sig.

De får kamp til stregen. Der er både skvalderkål og brændenælder at slås mod. Men de breder sig, og det andet utøj må efterhånden vige. Næste år er der nok endnu flere.

Skulle der komme til at mangle, er jeg langt fra færdig med at tynde ud i junglen i bedene, hvor der er masser at tage af endnu.

Men – det kan altså lade sig gøre at lade fredløs tage kampen op mod skalderkål. Og man må da sige, at de pynter der i det vilde.

May the best plant win!

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

7 thoughts on “Fredløs i kamp mod skvalderkål”

  1. Skvalderkål er noe styr å ha i hagen. Jeg hadde det en gang og fikk det bort med gift (Roundup). Jeg penslet giften på bladene for ikke å få den på vekster jeg ville bevare. Jeg gjorde det i flere omganger og fikk den bort, skvalderkålen.

    Like

  2. Det er da en god idé! Jeg holder meget af gul fredløs, men den kommer hurtigt til at fylde for meget i staudebedet. Den passer i virkeligheden bedre ind i den lidt vildere afdeling. Jeg hepper på fredløsen, men den er da egentlig ret pæn sammen med skvalderkålen, så måske er der plads til dem begge (og brændenælder skulle være godt for sommerfuglene har jeg hørt).

    Like

  3. Åh ja kampen mod skvalderkål, den kender vi alt for godt her på Bakkegården.
    Jeg er forlængst nået til det punkt, hvor jeg ikke længere tror på at skvalderkål kan udryddes i bondegårdens gamle have.
    Haveguldnælder har taget kampen op mod skvalderkål i kanterne og det ser heldigvis ud som om det ikke er skvalderkål, der vinder. Den kamp kæmper de selv videre, mens jeg koncentrer mig om at fjerne snerler (vi har to typer).

    Like

Der er lukket for kommentarer.