I går, på den skønneste sommerdag man kan tænke sig, kom dyrlægen hjem til os. Til Christie, vores søde hund, som vi har haft i over 13 år. Det var blevet tid. Vi havde lovet hinanden, at hun ikke skulle komme til at lide, og at når tiden kom, hvor medicinen ikke længere kunne holde hende gående, ville vi ikke tøve.
Vi er helt knuste, også selvom vi har vidst, at dagen ville komme, og at den nærmede sig hurtigere og hurtigere.
I går var det tid, og vi har sagt farvel til den dejligst tænkelige hund.
Hun var kun en uge gammel, da vi så hende første gang, og 8 uger på dato, da vi fik hende hjem. Vi hentede hende på Fyn, og hun sov i Bondemandens arme hele vejen hjem – bortset fra et lille tissestop på en rasteplads.
Lige siden har hun været en kæmpestor del af vores liv. Altid tænkt ind i alle planer. Et levende, blødt og kærligt hundevæsen, der med sin glæde, entusiasme og livslyst har lyst op i dagligdagen.
Vi har oplevet meget sammen gennem årene. Vi har gået utallige ture på marken. Hun ivrigt svansende i forvejen, og os vandrende mere adstadigt – bagefter ét brunt og ét hvidt bagben og en evigt logrende hale.
Hun har gået i skole og har været en dygtig jagthund, indtil hun gik på pension som 11 årig, hvor hørelsen begyndte at svigte. Hun har haft hvalpe – hele syv små krudtugler. Hun har hygget sig med – og drillet – katten.
Vi har kastet utallige bolde, øst utallige portioner hundemad op, givet utallige godbidder
og haft utallige dejlige øjeblikke sammen.
Nu er hun begravet oppe ved den store hæg – der, hvor vi altid er vendt på hundeturene, før vi begyndte hjemturen. Et meget smukt sted.
Mere end 13 år er godt gået for en hund, og vi skal ikke sørge. Hun har haft et dejligt og langt hundeliv. Men… det kan vi nu ikke lade være med. Vi har et hundeformet hul i hjertet begge to – ja, alle tre, for katten savner hende også.
Trods alt – god tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Tretten et halvt år
Laaang og trofast tjeneste
Ja de efterlader et stort og dybt Hul hos deres Mennesker
I November måtte vi sige gætteleg til vores næsten Fjorten år gammel Jagthundeblanding Thora Kræften havde fået Overhånd
Nu bor hun i Reolen på øverste Hylde omkranset af en lille Lyskæde
Så vi bliver mindet om hende dagligt
Hvil I fredags søde Christie, og hvil I fred kære Thora I er savnet men aldrig glemt
LikeLike
Dumme mobilos farvel hedder det ikke gætteleg
LikeLike
🙂 Ja, de er altså lidt dumme, de mobiler…
LikeLike
Netop. Savnet og aldrig glemt. Vi får nye hunde, men de gamle bor stadig i hjertet.
LikeLike
Det er ikke godt å miste sine gode venner, men ting går seg til etter hvert. Det gjør det nok for deg også om litt selv om det er litt vanskelig akkurat nå.
LikeLike
Selvfølgelig. Man savner dem bare så meget…
LikeLike
Kære Karen
Din historie Idag giver mig vand i øjnene og en stor klump i halsen.Jeg har tænkt på dit indlæg mange gange Idag………….ved lige hvor slemt i sikkert har det lige nu.
Det er så frygteligt hårdt og miste sin allerbedste ven, vi har prøvet det 2 gange og det er lige forfærdeligt hver gang.
Der er så mange tomme pladser hvor den lige plejer at være………..og man savner den bare såå meget .
At vi ved vi på et tidspunkt må sige farvel ,er det allerværste ved at have en hund,
I får varme. tanker og medfølelse herfra Grethe
LikeLike
Tak, Grethe. Ja, det efterlader et stort hul – og huset bliver så frygteligt stille.
LikeLike
Hader, når jeg mister mine hunde.
Men prøver at huske på –
At når man føler sorg – er det fordi man kan tænke tilbage på lykkelige tider.
Flemming Thisted
LikeLike
Ja, du har ret 🙂
LikeLike
Kære begge to….ja jeg må også erkende jeg sidder her på jobbet med tårer i øjnene…har prøvet det nogle gange efterhånden efter 12, 11 og knap 14 år og hvergang gør det så ondt så ondt….jeg sender de allerkærligste tanker til jer begge
LikeLike
Tak, Marianne. Ja, det er lige slemt hver gang. Men som mange også skriver, er det jo, fordi man har oplevet så meget godt sammen, og det bliver også hos en.
LikeLike
Karen….jeg ved ikke om du kender det eller magter at læse digtet The Rainbow Bridge….jeg bliver stadig berørt af det men syntes samtidig det er et fint og smukt digt …Rigtig god Sankt Hans….(det kan jo være vi kommer til at lære hinanden i aften hvor vi mødes med de andre Hekse) kærlig hilsen Marianne
LikeLike
Jo, Marianne, jeg kender det godt, og det er rigtig sødt og rørende. Ja, vi ses måske på Bloksbjerg? Der er fuldt af skønne kvinder med flyvske ideer 🙂
LikeLike
Åh, jeg bliver også helt rørt og jeg ved hvor ondt det gør. De hunde kommer så langt ind under huden på os og er jo en del af familien. Derfor er det så hårdt når de ikke er her mere. Den eneste medicin der virker, er at få en ny (måtte vi erkende). Sender jer en masse tanker og en god krammer. Mange hilsner Mette
LikeLike
Vi skal helt klart også have en ny hund. Helst snart – men vi har nogle rejseplaner, vi lige vil føre ud i livet, før det igen er synd for nogen, at vi er væk en tid.
LikeLike
Også jeg sidder med tåre i øjnene, det røre ved hjertet.
Kærlige tanker og knus
Anette
LikeLike
Tak, søde Anette.
LikeLike
Kære i to. Blev meget rørt. Føler med jer. Knus Karen
LikeLike
Ja, I prøvede det jo også for nogle år siden. Man føler sig så tom indeni…
LikeLike
Føler med jer Karen, det er så trist at miste et elsket kæledyr, man kan kun sørge og savne efter 13½ år. Jeg husker endnu hvor svært det var, da mine to forrige hunde døde.
Kærlige tanker herfra
Lisbeth
LikeLike
Ja, man bliver så frygteligt ked af det. Hundeliv er korte…
Kh, Karen
LikeLike
Varme tanker og et kæmpe trøstekram. Der er bare så alt for stille når de ikke er her mere vores hundevenner. Godt i var klar til at tage beslutningen om at det var nu det var tid at sige farvel.
LikeLike
Det skal jo til. Og det er da også godt, at man har den mulighed for at lade dem slippe for en sidste, smertefuld tid. Jeg trøster mig med billeder af din Bamse.
Knus, Karen
LikeLike
Jeg plejer at sige at Gud lavede en fejl da han gav hunde- og menneskeliv så forskellig længde. Men måske vidste han hvad han gjorde. Nu sørger vi jo i hvert fald for at vores bedste venner kommer herfra på den bedste måde.
Du får lige en stor krammer mere. For jeg er sikker på at du godt kan bruge en til. (Og i dag fældede jeg en tåre da jeg læste dit indlæg).
Jeg håber at det hundeformede hul i hjertet snart kan blive fyldt ud af en lille 8-ugers hvalp, og at savnet bliver til en bunke varme, gode minder.
Knus fra Nana
LikeLike
🙂 Det er jo netop de gode minder, der giver savnet – men jeg ville nu ikke undvære nogen af dem. Og du har da ret. Tænk, hvis en hund blev lige så gammel som én selv, og man ikke var der til at tage sig af den, når det kneb?
Knus, Karen
LikeLike
Åh kære Karen
Sidder her med en klump i halsen, og en lille tåre i øjenkrogen.
Så dejlig jeres skønne Christie var. Hun ser så godmodig og kærlig ud.
Kan godt forstå i sørger.
Vi har prøvet det samme med en 13 år gammel yourkshire terrier.
Og jeg må sige, at det med at dyrlægen kommer hjem til sig, er det bedste.
Sender varme tanker og knus
Lone
LikeLike
Tak, Lone. Det er nemlig godt, at dyrlægen kan komme hjem til en, når det gælder. Det er en så meget mere fredelig måde. Hun var den dejligste hund.
Knus, Karen
LikeLike