Åben have? Uha – nej.

For en tid siden læste jeg, at den kendte og fantastisk dygtige havearkitekt Kjeld Slot var holdt op med at have åben have. Og hvorfor? Jo, folk brokkede sig over, at der var ukrudt i haven. Den var ikke perfekt nok.

Hmmm, tænker jeg så. Hvad er det for et sygeligt krav om perfektion, der har overtaget overalt? Et krav, som bringer rigtig meget utilfredshed med sig?

Din krop skal være perfekt, og er du 60, skal du ligne en på 30. Din bolig skal være perfekt – med wellnessrum i stedet for badeværelse, og med den helt rigtige kombination af nyt og gammelt – dyrt forstås. For din økonomi skal også være perfekt. Hvorfor er der mon så mange, der hopper på kviklån af den ene og anden slags, hvis de ikke synes, de bør have en hel masse, de ikke har råd til?

Dine børn skal være perfekte. Yummy Mummies har per definition perfekte børn, og de skal henholdsvis drives og roses frem til at blive stjerner – også selvom de måske er ret almindelige unger. Hvorfor er der mon så mange unge, der får en depression?

Din have skal være perfekt. I hvert fald, hvis du vil vise den frem. Selv en havearkitekt med fantastiske ideer må ikke have nullermænd i krogene – eller skvalderkål i hækken.

Sidste år besøgte jeg flere haver, og de skønneste af dem havde fået hård kritik. En fik personlig kritik for at være uprofessionel, og en anden blev kritiseret for at have for meget græs. Jamen – hvor er vi henne? Er øjnene blevet lukket for skønhed og erstattet af falkeblik, der fokuserer på selv den mindste afvigelse?

Derfor når nogen spørger, om vi vil være med til at have åben have? Så er svaret nej tak. Venner, familie og B&B gæster må gerne gå rundt, som de lyster. Men den frådende kritikerhob må gerne blive hjemme.

En have er en meget følsom og personlig ting. Man lægger sit hjerte i den, og man bliver ked af det, hvis man får uvenlig kritik. En have er også altid i udvikling, og der vil altid være steder, der står lidt tomme, indtil tingene vokser op. En stor have har altid steder, man ikke rigtigt har styr på.

Det vil jeg ikke udsætte mig selv for, for jeg er så glad for vores have i dens tilstand af stadig udvikling.

Nu, hvor åben have sæsonen begynder, vil jeg gerne opfordre til, at man ser på de store linjer, når man er ude. At man kigger efter ideer og gode indfald, nyder haveejerens engagement og ikke søger efter ukrudt eller noget at brokke sig over.

Ja – det mener jeg faktisk om hele livet – perfekt behøver det slet ikke at være for at være godt. Rigtig godt.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

19 thoughts on “Åben have? Uha – nej.”

  1. Hej Karen
    Jeg er dybt forundret over, de oplevelser, du beskriver. Jeg har holdt åben have to gange i forbindelse med Haveselskabets Havefestival, og det har været super gode oplevelser med søde, positive besøgende. Der er ligefrem blevet hentet vrangvillige gemaler ind fra bilerne… Her i haven er der masser af skvalderkål, uregerlige brombærranker og det, der er værre (=brændenælder). Mit mantra har hver gang været, at det er, som det er, og at dømme efter den tid, mange af de besøgende bruger mellem skvalderkål og knoldet, mælkebøttefyldt græsplæne – altså foruden alle stauderne, køkkenhaven osv – er der faktisk mange, der godt kan lide, at der også er plads til naturen i haven. Det kan godt være, der er nogen, der har forladt matriklen i harme, men jeg har aldrig hørt eller læst et negativt ord. Så herfra ingen tvivl – der er selvfølgelig åben have igen, når der er Havefestival – og jeg glæder mig allerede.
    KH Lotte Bjarke

    Like

    1. Hej Lotte,
      Det er dejligt, at du kun har haft glade oplevelser med åben have. Sidste år blev jeg bare både forundret og oprørt over, at have været på et dejligt havebesøg og så bagefter læse et blogindlæg, der haglede haven – og haveejeren – ned. Det samme skete så med en anden have, jeg besøgte, og derefter læste jeg Kjeld Slots indlæg om, hvorfor han ikke længere holdt åben have.
      Det er ikke alle mennesker, der er lige rare, men de fleste er det da heldigvis. Hvis alle var trælse, ville jeg bestemt heller ikke have en Bed & Breakfast, men et fort med en voldgrav omkring 🙂
      Kh, Karen

      Like

  2. Mht store krav om udseende, uddannelse, præstationer o.s.v. tror jeg egentlig at de fleste er mest kritiske over for sig selv, sådan er det for mit vedkommende. Men i en tid hvor alt og alle bliver fotograferet og vist på internettet opstår der let konkurrence og mange har ligesom mistet deres filter for hvad man kan sige.
    Jeg har holdt åben have to gange og hver gang har jeg tænkt at der nok ikke var nogen der havde lyst til at komme. Men det var der og alle har været glade og positive, ingen har kommenteret skvalderkål og rodehjørner. Alle har spurgt interesseret og jeg har været så glad efter en dag sammen med haveinteresserede.
    For nylig blev jeg spurgt om jeg vil have besøg af en flok fra Bornholms havekreds og da jeg nævnte min præstationsangst svarede damen “jeg har set på din blog at du har skvalderkål og det har vi andre også” – en virkelig befriende kommentar 🙂

    Like

  3. Et indlæg lige efter mit hjerte, Karen – kunne ikke være mere enig ❤😊
    Jeg er utrolig glad for min have, som absolut ikke er perfekt – og heller aldrig bliver det, men det er mit skønne, lille refugium, hvor stress og triste tanker finder sit rette leje, og hvor jeg finder glæde ved plante – og dyreliv, uanset om jeg slapper af med en god bog eller har hænderne i jorden. Ikke alle, der kommer her, kan se noget positivt – dem om det! De fleste forstår min glæde og glædes med mig, over det jeg har lavet og måden, det er gjort på, og hurra for dem 😊
    Der kommer heller aldrig til at være åben have her – sådan i professionel forstand – det er nemlig ikke derfor jeg har have. Jeg er glad og taknemmelig over, at andre vil vise frem – det er inspirerende og spændende – og jeg ved med mig selv, at jeg er en venlig havegæst, der ikke kigger efter eventuelle “fejl og mangler”.
    Den omsiggribende perfektionisme og fejlfindingstendens i mange af livets forhold, er ikke noget, jeg hylder, så thumps up til alle, der lever i fred og harmoni med deres haver uden ængstelig skelen til skvalderkål og andre “uacceptable” vækster 👍😊
    Kh Linda

    Like

    1. Jeg tror og håber, der er et oprør på vej mod tidens tern. Folk er efterhånden også ved at kaste op over ordet sundhed, fordi det bliver så misbrugt, og ligesådan med perfektionismen og fejlfindingssygen. Det startede med Brinkmanns første bog, men der havde han jo også grebet en strømning. Ellers var hans bøger ikke blevet læst så meget.
      Og ellers havde så mange heller ikke skrevet så gode og lange kommentarer til indlægget her.
      Der må absolut være håb forude.
      Kh, Karen

      Like

  4. Hvor er det bare et mega godt indlæg. Du har så evigt ret i det du skriver. Jeg er selv en af dem der ikke kan følge med i det ræs efter det perfekte, og har flere gange måttet “lægge mig ned” det er hårdt og det gør ondt.
    Nej vi skal som du skriver hellere tage og nyde det, og lægge mærke til alt det smukke og specielle.
    Tak for et skønt indlæg

    Rigtig god dag
    Knus Lone

    Like

    1. Du skal ikke lægge dig, Lone. Bare spis lidt lakrids og læs en god bog og brug pyt-knappen 🙂 Der er jo så meget smukt at lægge mærke til. I morges stod jeg helt stille og lyttede til en gærdesmutte, der sad på en hegnspæl og sang. Den slags har man med sig hele dagen 🙂

      Like

  5. Vores så kaldte Society kræver denne perfekthed og så er det svært at leve op til det
    Allerede i Vuggeriet kræver man at todlerne kan betjene en tablet (jeg nævner med vilje ikke et bestemt Brand) og en Bachelor er et forventet minimumskrav
    Så er det underligt at flere og flere kræver perfektionisme???
    God Onsdagsdag
    Til jer over there

    Like

  6. Lululala, jeg synger og har i den grad trang til at ytre mig i den henseende med fare for at få nogle over snuden, tør jeg mon. …..jeg finder det dræbede kedeligt at kigge på en have der er så vandkæmmet, at man end ikke kan mærke at der er et menneske bag.
    Jeg fik min egen lektion for efterhånden mange år siden. Hvor vi boede på en stor 4 længet gård, med en have på et par tønderland, jeg var konstant i vigør med at det skulle se pænt og ordentligt ud, og brugte altså ingen gifte. Nå men en dag kom nabokonen, med byens mest velfriserede have, eller det var alle de omkringliggende haver, og de sprøjtede alt ukrudt væk, og havde revne arealer alle vegne. Hun sagde til mig: Det lønner sig det du laver, vi går alle og beundre det fine arbejde. Den bemærkning kunne virke på to måder, men da der er en provokatør gemt i mig, , blev haven efterfølgende noget mere vild., det var rart, den bemærkning skatter jeg stadig. De kunne så snakke videre om mig/os……..
    Vel jeg overvejer faktisk at holde åbenhave…..med fokus på den glæde det er at have et stykke jord. Nå overvejer stadig.
    Skønt indlæg Karen

    Like

    1. Hvis du holder åben have, så kommer jeg. Alle de spændende projekter, du har sat i gang fortjener nærmere øjesyn 🙂 Og ja – det er vigtigt at beholde sig selv i haven også og ikke prøve at gøre som ‘alle de andre børn’ 🙂

      Like

  7. Nej, hvor trist! Jeg anede ikke at åben-have-deltagere var udsat for den slags. Vi var til en del åben have arrangementer i sommers, og jeg blev meget inspireret og opløftet af de smukke haver vi fik at se. Jeg aner ikke om der var ukrudt. Det har der sikkert været, men en have er jo en levende ting, og vilde blomster bliver vel egentlig først til ukrudt når man bestemmer sig for det. Jeg hørte heldigvis kun masser af rosende ord fra de andre besøgende. Og vi gjorde os meget umage for at finde ejerne og takke fordi de delte deres skønne haver med os. Det manglede da bare andet!

    Liked by 1 person

    1. Tja – alle, der stikker snuden frem etc. Måske er der et element af misundelse i det? Ikke utænkeligt. De fleste er jo søde og glade gæster – men dem, der går hjem og skriver negative blogindlæg skulle have smæk med den piggede side af en hårbørste. Åbne haver er den bedste inspirationskilde, man kan finde 🙂

      Like

  8. Ih, guder, hvor har du ret!
    Jeg er ved at komme mig ovenpå et (heldigvis ikke så langvarrigt) stress forløb, og en af de ting, der fik mig til at gå ned, var haven. Jeg havde fået skruet ambitionsniveauet alt for højt op, måske drevet af flere og flere følgere på sociale medier, og til sidst følte jeg, at jeg måtte skynde mig hjem fra job, når vejret var til det, for at luge skvalderkål. Haven var blevet job nr 2, i stedet for et fritid, og lugningen var blevet en sur pligt, i stedet for meditativt nus. Hvis man kan kritisere en besøgshave pga. ukrudt i krogene, har man godt nok tabt sutten :-/

    Like

    1. Ja, det er noget skidt, når glæden og rekreationen bliver til hårdt arbejde. Sidste år følte jeg, det samme var ved at ske for mig. De højbede ved B&B’en var ved at tage livet af mig, fordi det var meget hårdere end beregnet og tog meget længere tid. I år gør jeg tingene, når jeg kan og husker også at læse en bog og bare nyde fuglesangen.
      Tabt sutten – skønt udtryk – det tager jeg lige til mig 🙂

      Like

  9. Jeg synes generelt at folk er flinke, jeg har ikke hørt nogen klage over ukrudt i min have. Men selvfølgelig er der altid nogle, som først lægger mærke til lidt ukrudt, især mælkebøtter. Så må de finde et andet sted at kigge have.
    Godt indlæg for det er rigtigt, at alt helst skal være perfekt.
    Kh Lisbeth

    Like

Der er lukket for kommentarer.